Tilbage

Et kald til vagtfolkene


Et kald til vagtfolkene
Vor holdning til doktrinære stridigheder
Til mine brødre forkyndertjensten:
Uddrag fra et brev til pastor Burden, på Loma Linda, Californien
(kapitel 1)

Et kald til vagtfolkene

(1)Sanitoriet, Cal., - 8.august, 1910.
Jeg har et særligt budskab at frembære. Herren skal være vort lys, og vi skal genspejle det lys Han har givet os. Vi må helliggøres, sjæl, legeme og ånd. Hvert øjeblik må vi være på vor vagt for at vi ikke overvinde af vore fjender.

(1)Vi føler os meget bedrøvede når vi har set nogle der tidligere var medarbejdere give efter for Satans bedrag, og vende sig bort fra sandheden. Men vi må være ved godt mod. Gud vil hjælpe os hvis vi sætter vor lid til Han. Vi må se på Ham efter visdom, og ikke blive forvirrede.

(1)Brødre og søstre, som kender sandheden, skal ikke trække meget på prædikanterne efter hjælp. Lad Guds budbringere overlades så fri som muligt, til at arbejde for skarerer der står uadvaret.

(1)Til mine brødre i ansvarsbetyngede stillinger vil jeg sige, at behovene i de store byer fremholdes for jer. I har fået budskab efter budskab om jeres pligt. Og hvad vil I nu gøre så at Herrens pålæg bliver adlydt? Herren kalder på alle: ”Det skal I gøre, fordi I ved, at tiden er inde: den time er allerede kommet, da I skal stå op af søvne; thi frelsen er os nærmere nu, end da vi (først) blev troende. Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben”. ”så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde.”

(2)Idet vi begynder vort aktive arbejde for skarerne i byerne, vil fjenden arbejde mægtigt for at indføre forvirring, således håbe på at bryde den virkende kræfter. Nogle som er grundigt omvendte, er hele tiden i fare for at gå fejl af fjendens antydninger om Guds Ånds ledelse. Idet Herren har givet os lys, så lad os vandre i lyset. Vi er ikke tilfredse med en billig erfaring. Vi behøver at ransage os selv for at se om vi fejler på disse punkter, så vi kan få dyrebare sejre.

(2)Al pral er syndigt. Lad os lægge al selvransagelse bort, og give agt på Kristi indbydelse. Han siger: Kom til Mig; efterlign Min karakter; tag Mit åg på jer, og lær af Mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjerte; og I skal finde hvile for jeres sjæle. Når bekendende kristne udviser en Kristi lighed, og åbenbarer sin sagtmodighed, så vil de bevise at de er født ind i Kristi rige.

(2)Medarbejderne på høstmarken er Herrens budbringere, de skal hjælpe hinanden. Måtte Herren hjælpe so så de kan få store sejre. Når vi kender vor styrkes kilde, så lad os holde fast, se på Jesus vor tros Ophav og Fuldender.

(3)Satan arbejder med voldsom kraft på at splitte skarernes tanker, så at de ikke skal forstå og adlyde sandheden. Han vil indvikle dem i alle de snarer han kan finde på. Billedet af hans bedrageriske arbejde er blevet vist mig igen og igen i mange år.

(3)Men hans største bestræbelse er at omsnære og bedrage menighedsmedlemmer, som har lang erfaring, og Kristi evangeliske prædikanter. Satan og hærene arbejder med al deres snedighed, med en overordentlig kundskab for at bedre, om muligt, de udvalgte. Vi blvier svage ved at ophøje os selv, og byde fjendens fristelser ind. Vor sikkerhed er at praktisere Bibelens sandheder hjerteligt. Ved at ydmyge os selv for Gud, indbyder vi Hans frelsende kraft.

(3)Lad enhver prædikanttjener står som sandhedens forsvarer, erkende at han skal udrette sit arbejde under Herren Jesu Kristi ledelse. Vi må huske at selvom de har mistet deres første tilstand, er de faldne engle klogere end jordens visdom; for de har været i himlens råd.

(3)Jeg har følt en tung byrde for at vore ledende prædikanter skal findes trofaste mod deres tillid, kloge og indsigtsfulde. Hvis de nærer en forkert ånd, som er udpeget til at være lysbærere, vil de sjælsfrelsende budskabers vej til skaren blive forhindret, og sjæle vil gå tabt. Hvad der nu er brug for er grundig omvendelse og helhjertet helligelse. Han som er tæt forbundet med Kristus vil styrkes til at modstå menneskelige og sataniske påfund. Vi lever i farlige tider, og det er ikke efter Herrens orden at vore prædikanter skal dvæle ved spørgsmål, som kendes som alvorlige meningsforskelle blandt dem selv.

(3)Intet må gøres overilet, på en måde som vil vække fordomme. Ingen må handle impulsivt, sprede publikationer af en sådan art som svækker Guds budbringeres hånd, og lukker døren for at sandheden komme ind.

(4)Kristus var himlens majestæt, Guds enbårne søn. Dog ”elskede Gud således verden at Han gav Sin enbårne Søn, at enhver der tror på Ham, ikke skal gå fortabt, men få evigt liv.”

(4)Kristus iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, at Han kan omkredse menneskeheden. Er hans efterfølgere ikke villige til at underlægge sig nogle ting som de ikke kan forstå klart, for at kunne hjælpe dem der har brug for hjælp?

(4)Vore byer skal bearbejdes. Det er ikke klogt at bruge kræfter på andre værdige virksomheder, og efterlade vore byer ubearbejdede, hvor der er et stort antal nationaliteter. Nu er der gjort en begyndelse, og der må rejses midler, så at arbejdet kan gå fremad. Råbet må igen genlyde med mægtig kraft i vore store befolkningscentre. ”Se brudgommen kommer, gå ham i møde.”

(4)Der er brug for penge til at følge op om arbejdet i New York, Boston, Portland, Philadelphia, Buffalo, Chicago, St. Louis, New Orleans, og mange andre byer. På nogle af disse steder blev folk mægtigt oprørte af det budskab der blev givet i 1842 til 1844, men i de senere år er der sket mindre i sammenligning med det store arbejde der burde være i gang. Og det virker vanskeligt at få vore folk til at føle en særlig byrde for arbejdet i de store byer.

(5)Jeg appellerer til vore brødre som har hørt budskabet i mange år. Det er på tide at vågne op vagtfolk. Jeg har brugt mine kræfter på at give det budskab Herren har givet mig. Byrden for vore byers behov har hvilet så tungt på mig, at det nogle gange virker til at jeg skulle dø. Måtte Herren give vore brødre visdom, så de må vide hvordan arbejdet skal fremføres i harmoni med Herrens vilje.
(Underskrevet) Ellen G. White