Tilbage

Vidnesbyrd for sanatoriets læger og sygehjælpere


Moralsk og forstandsmæssig udmærkelse
Pligt mod de fattige
Religion som bidrager til sundhed
Formaninger og advarsler
Trofaste gerninger
Kristeligt samkvem
Sparsommelighed og selvfornægelse
Sanatoriets position og arbejde
Sygehjælperne
(kapitel 1)

Moralsk og forstandsmæssig udmærkelse

(1)Den 9. oktober, 1878, fik jeg vist at sanatoriet i Battle Creek blev oprettet ved Guds forudseenhed, og at hans velsignelse er uundværlig for at få succes. Lægerne er ikke kvaksalvere eller hedningene, men veluddannede mænd, og som forstår hvordan den syge skal behandles; mænd som frygter Gud, og har alvorlig interesse for deres patienters moralske og åndelige velfærd. Denne interesse for åndelig såvel som for fysisk gode, bør institutionens ledere ikke lægge skjul på. Ved et liv i sand kristen renhed kan de give verden et værdigt eksempel at efterligne, og de bør ikke tøve med at dette kan ses, udover deres færdigheder med at behandle sygdomme, får de stadig visdom og kundskab fra Kristus, den største lærer som verden nogen sinde har kendt. De må få denne forbindelse med al visdommens Kilde, for at deres arbejde skal kunne lykkes.

(2)Sandhed har en kraft der ophøjer ham der får den. Hvis bibelsandheder udøver sin helliggørende indflydelse på hjerte og karakter, vil det gøre de troende mere intelligente. En kristen vil forstå sine ansvar mod Gud og mod sine medmennesker, hvis han vil knytte sig sandt til Guds lam, som gav sit liv til verden. Kun ved at hele tiden blive bedre i forstandig såvel som moralsk styrke, kan vi håbe at besvare vor Skabers mål.

(2)Gud er ikke tilfreds med dem som er ligeglade eller dovne med at blive virkningsfulde og velinformerede medarbejdere. Den kristne bør besidde større forstand og skarpere dømmekraft end den verdslige. Studiet af Guds ord udvider hele tiden tankesindet og styrker forstranden. Der er intet som forfiner og ophøjer karakter mere og giver evnerne større livskraft, som stadige sindsøvelser i at gribe og fatte tunge og vigtige sandheder.

(2)Menneskesindet bliver mindre og svækket af at kun arbejde med banale hverdagsting, og aldrig hæve sig over tidens og sansens niveau for at gribe usynlige mysterier. Forståelsen bringes gradvist på niveau med de ting som der hele tiden er vandt til. Sindet vil indsnævre sine kræfter og miste sine evner, hvis det ikke bruges på at få flere kundskaber, og styrkes for at forstå den guddommelige kraft åbenbarelser i naturen og i det Hellige Ord.

(2)Men kenskab til kendsgerninger og teorier, uanset hvor vigtige de er i sig selv, har faktisk en lille værdi, medmindre det bruges praktisk. Der er fare for at dem som mest har fået deres uddannelse fra bøger ikke indser at de er nybegyndere, når det gælder erfaringsmæssig kundskaber. Dette gælder specielt for dem som er knyttet til Sanatoriet. Disse instrukser behøver eftertænksomme og dygtige mennesker. Læger, tilsynsførende, oldfruer og sygehjælpere bør være dannede og erfarne personer. Men nogle fatter ikke hvad der er brug for i en sådan husholdning, og de slider i det år efter år, og forbedrer sig ikke. De virker tvetydige, hver dag går som en gentagelse af den tidligere.

(3)Disse sundhedsarbejderes sind og hjerter forarmes. De anledninger de har foran sig, kan, hvis de er flittige, få en uddannelse af højeste værdi; men de påskønner ikke deres privilegier. Ingen bør hvile tilfreds med deres nuværende uddannelse. Alle må daglig kvalificere sig for at udfylde deres betroede embede.

(3)Det er af stor betydning at ham som er valgt til at sørge for patienternes og sygehjælpernes åndelige interesser, er en mand med sund dømmekraft og ufravigelige principper, - en mand som har moralsk indflydelse, som ved hvordan man skal have med mennesker at gøre. Han bør være en visdomlig og dannet person, hengiven såvel som forstandig. Han er måske ikke helt grundig i alle henseender, men han bør, med alvorlig eftertænksomhed og bruge sine evner, kvalificere sig for dette vigtige arbejde. Der er brug for den største visdom og venlighed, for at tjene denne position acceptabelt, dog med ubøjelig renhed; for fordomme, blind tro og vildfarelse af enhver slags og beskrivelse må imødekommes.

(4)Denne plads bør ikke udfyldes af en mand med irritabelt temperament, - en skarp kampgejst. Man må være forsigtig så Kristi religion ikke bliver frastødende ved hårdhed eller utålmodighed. Guds tjener bør i sagtmodighed, venlighed og kærlighed søge at fremvise vor hellige tro rigtigt. Medens korset aldrig må skjules, bør han også frembringe Frelserens uforlignelige kærlighed. Medarbejderen må være besjælet med Jesu ånd, og så vil sjælens rigdomme bringes i ord, som finder vej til deres hjerter som lytter. Kristi religion, som hans efterfølgere eksemplificerer i det daglige liv, vil udøve ti gange større indflydelse end de mest veltalende prædikener.

(4)Forstandige og gudfrygtige medarbejdere kan udrette en masse godt for at reformere dem der kommer som invalider, og bliver behandlet på Sanatoriet. Disse personer er ikke kun syge fysisk, men også mentalt og moralsk. Manges uddannelse, og levevaner har været enorme. De kan ikke gøre de store forandringer, som er nødvendige for at få rigtige levevaner på nogle få dage. De må have tid til at tanke over tingene, og lære den rigtige vej. Hvis alle der er knyttet til Sanatoriet er de rigtige repræsentanter for helsereformens sandheder og for vor hellige tro, udøver de en indflydelse der former deres patienters sindelag. Modsætningen til de forkerte levevaner mod dem som er i harmoni med Guds sandhed, har en overbevisende kraft.

(5)Mennesker er ikke hvad de kunne være og hvad det er Guds vilje at de skal være. Satans stærke magt over menneskeslægten holder dem på lavet niveau; men sådan behøver det ikke at være, ellers kunne Enok ikke blive så ophøjet og ædel som at vandre med Gud. Mennesket behøver ikke at ophøre sin intellektuelle og åndelige vækst i sin livstid. Men manges tanker er så optaget af sig selv og deres egne selviske interesser, at der ikke efterlades plads til højere og ædlere tanker. Og normen for intellektuelle såvel som åndelige færdigheder er for lav. Mange er mere tilfredse med sig selv, jo større ansvarsfuld stilling de besidder; og de nærer tanken at stillingen giver mennesket karakter. Få indser at de hele tiden skal arbejde for dem for at udvikle overbærenhed, sympati, næstekærlighed, samvittighedsfuld og flid, - karaktertræk der er uundværlige for dem der har ansvarsbetyngede stillinger. Alle som er knyttet til Sanatoriet bør have et helligt hensyn for andres rettigheder, som kun er at adlyde Guds lovs grundprincipper.

(5)Nogle på denne institution mangler sørgeligt de kvaliteter der er så væsentlige for alle de menneskers lykke, de kommer i forbindelse med. Læger og sygehjælpere i forskellige grene af værket bør nøje vogte sig imod selvisk kulde, en afstandstagende og asocial personlighed; for dette vil frastøde patienternes hengivenhed og tillid. Mange, som kommer på Sanatoriet er fine og følsomme mennesker, meget taktfulde og skarp dømmekraft. Disse mennesker opdager disse mangler med det samme, og kommenter dem. Mennesker kan ikke elske Gud højest og deres næste som sig selv, og samtidig være som kolde isbjerge. De berøver ikke kun Gud for den kærlighed der tilkommer ham, men de berøver den ligeså fra deres næste. Kærlighed er en plante af himmelsk fødsel, og den må opfostres og få næring. Hengivne hjerter, sande elskelige ord, vil gøre familier lykkelige, og udøve en ophøjende indflydelse på alle som kommer inden for deres indflydelse.

(6)Dem som får det meste ud af deres privilegier og anledninger vil, i bibelsk forstand, være begavede og uddannede mænd; ikke blot lærte, men uddannet i sindelag, manérer og optræden. De vil forfines, blive blide, medynkende og hengivne. Jeg fik vist at det er hvad himlens Gud kræver af institutionerne i Battle Creek. Gud har givet os kræfter der skal bruges, der udvikles og styrkes ved uddannelse. Vi bør ræsonnere og reflektere, nøje danne forholdet mellem årsag og virkning. Praktiseres dette, vil mange blive mere eftertænksomme og omsorg om deres ord og handlinger, så de fuldt ud kan besvare Guds hensigt med skabelse.

(6)Vi bør altid have i tanke at vi ikke kun er elever, men lærere i denne verden, udruster os selv og andre til en højere handlingssfære i det fremtidlige liv. Målet for menneskers nytte er at kende Guds vilje, og gøre den. Det er i vor magt at således forbedre tankegangen og optræden, så Gud ikke vil blive til skamme for os. Der må være en højere standard på sanatoriet. Hvis kultiverede, forstandige og moralske mennesker skal findes inden i vore rækker, må de kaldes frem til fronten, og udfylde pladserne på vore institutioner.

(7)Dr. Kellogg var ikke tilfreds med en overfladisk uddannelse, men har udnyttet mulighederne for at blive grundigt bekendt med menneskesystemet og de bedste metoder til at behandle sygdom. Dette har gjort ham indflydelsesrig. Han har fået respekt af samfundet som en mand af sund dømmekraft og pæn skarpsindighed og hans kristne renhed. Men der er også andre som kan blive mere indflydelsesrige pålidelige og mægtige mænd, på denne institution.

(7)Lægerne bør ikke mangle noget i nogen henseende. En udstrakt mark for at gøre nytte, ligger åben for dem, og hvis de ikke bliver dygtige i deres bekendelse, kan de kun bebrejde dem selv. De må studere ihærdigt, og ved nøje flid og opmærksomhed på detaljerne, bør de blive til opsynsmænd. Det skulle ikke være nødvendigt at nogen overvåger deres arbejde, at de ikke gør fejltagelser.

(7)Søster Drusilla Lamson har fået en erfaring med Guds ting. Hun er blevet beriget med stort lys, og har stået prøvelserne igennem; og med sin position bør hun være et lys, en velsignelse, for den institution. Medens hun arbejder i sin nuværende stilling, bør hun gøre sit yderste for at føre patienternes tankesind til Gud. Hos ham er der trøst og håb for de lidende mennesker.

(8)Dem som har ansvarsfulde stillinger bør uddanne og disciplinere sig så alle de påvirkes af, kan se hvilke mennesker kan blive til, og hvad de bør gøre, når de kommer i forbindelse visdommens og kraftens Gud. Og hvorfor skal et menneske ikke have muligheden for at blive forstandigt stærke? Verdslige har igen og igen bespottende anklaget dem, der tror den nærværende sandhed, at de har svage tankesind, mangelfuld uddannelse, uden position eller indflydelse. Dette ved vi ikke passer; men er der noget til grund for disse anklager? Mange har betragtet det som et tegn på ydmyghed at være uvidende og ukultiverede. Disse personer er bedraget hvad angår sand ydmyghed og kristen sagtmodighed.