Sundhedsreformen Sundhedsinstituttet (kapitel 1) Sundhedsreformen(1)Den 10. december, 1871, fik jeg vist at sundhedsreformen er en gren med et stort arbejde, der udruster et folk til Herrens komme. Og det er liges så tæt forbundet med den tredje engels budskab, som hånden er forenet med kroppen. Mennesker har taget let på tibudsloven. Herren vil ikke komme og straffe overtræderne af hans lov, uden at først sende dem et advarselsbudskab. Den tredje engel proklamerer advarselsbudskabet. Har mennesket nogensinde været lydig mod tibudsloven, før disse ti principielle forskrifter ud i deres liv, ville sygdomsforbandelse ikke oversvømme verden. (1)Mænd og kvinder kan ikke overtræde naturloven, ved at slippe en fordærvet appetit løs, og lidenskaber efter lyst, og ikke overtræde Guds lov. Derfor har Gud ladet sundhedsreformens lys skinne over os, så vi kan se vor synd, når vi overtræder de love Gud har oprettet for vor tilværelse. Alle vore glæder eller lidelser spores tilbage til lydig eller overtrædelse af naturlove. Vor nådige [2] himmelske Fader ser menneskenes elendige tilstand, medens de lever i overtrædelse af de love han har oprettet. Mange gør dette uden at vide det, andre bevidst. I sin kærlighed og medynk for slægten får Herren lys til at skinne på sundhedsreformen. Han offentliggør sin lov, og den straf som overtræderen af den for, kan alle lære af, og være omhyggelig med at leve i harmoni med naturlovene. Han proklamerer sin lov så tydelig, og gør den så fremtrædende, at det er som en by der ses på en bakketop. Alle ansvarlige mennesker kan forstå denne lov hvis de vil. Idioter vil ikke drages til ansvar. (2)For at gøre naturlovene tydelige, og tilskynde til lydighed mod den, er det som følger med den tredje engels budskab, at berede et folk til Herrens komme. (2)Adam og Eva faldt, på grund af en umådelig appetit. Kristus kom og modstod Satans hårde fristelser, og han overvandt appetitten for menneskeslægtens skyld, - viste at mennesker kan overvinde. Idet Adam faldt, på grund af appetitten, og mistede Edens skønhed, må Adams børn overvinde appetitten gennem Kristus, og genvinde Eden ved afholdenhed i alt. (2)Uvidenhed er ingen undskyldning for at overtræde loven. Lyset skinner klart, og ingen behøver at være uvidende, for den store Gud er selv menneskenes instruktør. Alle er bundet til de mest hellige forpligtelser til Gud, at være opmærksom på sund filosofi og ægte erfaring [3] når det gælder den sundhedsreform som han nu har givet dem. (3)Gud har udtænkt at sundhedsreformens store tema skal propaganderes, og almindelige mennesker skal røres dybt for at undersøge det, for det er umuligt for mænd og kvinder, med alle deres syndige, sundhedsødelæggende og hjernesvækkede vaner, at se den hellige sandhed, som de helliggøres, forfines, ophøjes og udrustes ved, til himmelske engles selskab i herlighedens rige. (3)Beboerne før syndfloden, blev udslettet, fordi de blev fordærvede af at slippe en forvansket appetit løs. Sodoma og Gomorra blev udslettet fordi den unaturlige appetit blev stillet, som omtågede forstanden, og de kunne se forskel mellem Gud hellige krav og appetittens anråb. Sidstnævnte gjorde dem til slaver, go de blev så glubske og frække i deres afskyelige vederstyggeligheder, at Gud ikke ville tolerere dem på jorden. Babylons grådighed og drukkenskab tillægger Gud dens ondskab. (3)Apostlen formaner menigheden: “Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.” Således kan mennesker gøre kroppen uhellig ved syndige udsvævelser. Hvis de er uhellige kan de ikke være åndelige gudsdyrkere, og er ikke [4] himlen værdig. Hvis mennesker vi værner om det lys i sin nåde giver det over sundhedsreformen, kan han helliggøres gennem sandheden, og egnes for det evige liv. Hvis han ignorer lyset, og lever i overtrædelse af naturloven, må han betale straffen. (4)Gud skabte mennesket fuldkomment og hellig. Mennesket faldt fra sin hellige rang, fordi det overtrådte Guds lov. Siden faldet, har sygdomme, lidelse og død taget til. Uanset om mennesket har forhånet sin Skaber, er Guds kærlighed stadig bredt ud over slægten. Og han lader lys skinne, så mennesker kan se at det, for at leve et fuldkomment liv, må leve i harmoni med de naturlove som regerer over hans krop. Derfor, er det af største betydning at han ved hvordan han skal leve, så hans krops og sinds-styrke kan opøves til Guds ære. (4)Det er umuligt for mennesker at bringe sit legeme som et levende offer helligt og antageligt for Gud, samtidig med at han føjer sine vaner, som formindsker sin fysiske, mentale og moralske livskraft, fordi det er verdens skik at gøre sådan. Apostlen tilføjer: ”Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.”Jesus, der sad på Oliebjerget, instruerede [5] sine disciple, om de tegn som ville gå forud for hans komme. Han siger: ”Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.” Det samme er i vor tid med at deres grådige spiseri, fordrukne drikkeri. (5)De samme synder er i vore dage, som bragte Guds vrede over verden i Noas dage. Mænd og kvinder fører deres spise og drikke til grovæderi og drukkenskab. Den fremherskende synd, at føje en fordærvet appetit, opflammede menneskenes lidenskaber i Noas dage, og førte fordærv generelt, indtil deres vold og forbrydelser nåede himlen. Og Gud vaskede jorden for sin moralske urenhed med en syndflod. (5)De samme grådigheds- og drukkenskabssynder har omtåget Sodomas indbyggeres moralske sans, så at forbrydelserne lod til at mænd og kvinder i denne onde by være deres fryd. Kristus advarer verden. Han siger: “Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.” (6)Her har Kristus givet os en meget vigtig lektie. Med sin lære opmuntrer Han os ikke til dovenskab. Hans eksempel viste det modsatte. Kristus var en alvorlig arbejdsmand. Hans liv var selvfornægtende, flittigt, udholdende, virksomt og sparsommeligt. Han ville lægge den fare frem for os, der er i spise og drikke som altafgørende. Han afslører resultatet ved at hengive sig i appetittens udsvævelser. De moralske kræfter svækkes, så at synden ikke ser så syndig ud. Forbrydelser funkler klart, og de nedrige lidenskaber kontrollerer sindet, indtil det generelle fordærv rykker de gode principper og impulser op med rode, og Gud bespottes. Alt dette er resultatet af at spise og drikke overmål. Dette er de vilkår som han erklærer vil være ved hans genkomst. (6)Vil mænd og kvinder blive advaret? Vil de værne om lyset? eller vil de blive slaver under appetitten og lave lidenskaber? Kristus bringer os noget højere at slide for, end blot hvad vi skal spise, og hvad vi skal drikke, og hvad vi skal klæde os i. Spise og drikke og klæder føres til et sådant omfang, at de bliver forbrydere, og er en af de bemærkelsesværdige synder i de sidste dage, og udgør et tegn på Kristi snarlige genkomst. Tid, penge og [7] styrke, som tilhører Herren, og som han har betroet os, det bliver bortødslet til unødige og overflødige klæder, og luksus for en forvansket appetit, som fornedrer vitaliteten, og fører til lidelse og svækkelse. Det er umuligt at bringe Gud vore kroppe et levende offer, når de er fulde af fordærv og sygdom af vor egen syndige udsvævelser. (7)Vi må få kendskab til hvordan vi skal spise, og drikke og klæde os når det gælder sundhed. Sygdom kommer af at overtræde sundhedslovene. Derfor er sygdom resultatet af naturens brudte lov. Den første pligt vil skylder Gud, os selv og vore medmennesker, er at adlyde Guds love, som indbefatter sundhedslovene. Hvis vi er syge, pålægger vi vore venner byrder, og kan ikke selv udføre vore opgaver for vore familier og vor næste. Og når vi dør for tidligt fordi naturlovene er overtrådt, pådrager vi andre lidelse og sorg. Vi frarøver vore næste den hjælp, vi burde yde dem medens vi lever. Vore familier er frarøvet den trøst og hjælp vi skulle have givet dem, og Gud er berøvet den tjeneste, som han forlanger af os, for at fremme hans herlighed. Er vi da ikke overtrædere af Guds lov, i den værste betydning? (7)Den helt medynkende, nådeige om omsorgsfulde Gud tager imod de fattige ofre, der gives til ham, fra dem der har skadet deres helbred, ved syndige udsvævelser, og når lys kommer, og overbeviser dem om synd, og de har angret og søgt tilgivelse, tager Gud imod dem. Oh! hvilken ømsindet barmhjertighed, at han ikke forkaster resten af det mishandlede liv, hos den lidende synder. I hans nådige barmhjertighed, redder han disse sjæle som fra ilden. Men hvilket underordnet, usselt offer, at give til en ren og hellig Gud. Ædle evner er blevet lammet ved forkerte, syndigt udsvævende levevaner. Stræbsomheden forvanskes, og sjælen og kroppen skamferes. |