Tilbage

Den anden tiende

Den anden tiende (kapitel 1) Den anden tiende (3)Sydney Sanatoriet - Særligt vidnesbyrd Vi har den mest levende interesse for arbejdet i Australien, og vi ønsker alvorligt at se det vokse i dets forskellige grene. Og vi ønsker i sær at se den succesrige oprettelse af sanatoriet i Sydney. Dette værk har været forsinket længe, og bør nu hjælpes frem med livskraft. (3)Formålet med sanatoriet. Herren har gentagende gave givet instrukser om denne institutions betydning, og nødvendigheden af at oprette det. Han ønsker at sanatoriet skal bygges så vi kan samarbejde med Hans instrumenter, for at lindre den lidende menneskeheds smerter. (3)I Sanatoriets arbejde, skal læger, oldfruer og sygeplejersker samarbejde med Gud for at genoprette den syge til sundhed. Når de gør dette, samarbejder de med ham i at genoprette Hans billede i sjælen. Lad os ikke begrænse den Hellige af Israel. Gør Kristus ikke tjeneste for os i helligdommen der oppe, ved Guds højre hånd? Gør han ikke mellemkomst for dem som lider fysisk og for dem som lider åndeligt? Han indbyder dem til at komme til Sig som var døde, men er levende for altid. (4)Gud ønsker at lidende mennesker skal lære hvordan de undgår sygdomme, ved at praktisere korrekte spise, drikke og klædevaner. Mange lider under syndige vaners undertrykkende kraft, som kunne genoprettet sundhedstilstanden ved at overholde livets og sundhedens love forstandigt, og samarbejde med Ham som døde, så de kan få evigt liv. Dette er den kundskab som mænd og kvinder har brug for. De behøver undervisning i at studere de guddommelige love Kristus har givet til menneskehedens bedste. Dette er det arbejde som skal gøres på vort sanatorium i Australien. (4)Guds redskaber bør søge at følge efter i den guddommelige Helbreders fodspor. Dem som kommer til Sanatoriet må lære hvordan de skal passe på kroppen, og huske ordene: “At I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” Ja, vi er Guds ejendom, og lydighedens sti mod naturlovene er den direkte sti til himlen. Han som er omvendt fra vildfarelsens spise, og drikke og klæde-vaner, forberedes til at høre og modtage sandheden I et godt og villigt hjerte. Mange får en ny frist med fysisk og åndeligt liv, ved at praktisere naturens lov og modtage Guds fornyende nåde i sjælen. Herrens frygt er visdoms begyndelse. Lad visdommens røst blive hørt; for dens veje behagelige, og alle dens stier er fred. (4)Gøre alt i vor magt Jeg føler en særlig byrde for sanatoriet i Sydney. Lad vore brødre og søstre nøje studere og bønneligt den nuværende situation. Der er brug for dem til at gøre alt hvad de kan for at fremme Sanatoriets arbejde. De må mest stole på dem selv; for der er blevet trukket tungt på brødre og søstre i Amerika, netop nu anstrenger de alle nerver for at lindre de betyngede institutioner I Skandinavien. Vi gør det yderste for at afhjælpe de kaotiske situationer i Norge, Danmark og Australien. (5)Beboerne i det himmelske univers ser med intens interesse på Guds virksomheder på verdens forskellige steder. Lad vort folk I Australien vågne op og samle sig for at hjælpe sanatoriet i Sydney. Lad dem gøre alt I deres magt for at sætte denne institutioner gang så hurtigt så muligt. Gud siger: “Hvem skal jeg sende, og hvem vil gå for os?” Tag dette ord som et budskab fra himlen, som I skal være grundt opmærksomme på, så I kan forstå det himmelske mandat, og være redde til at svare: “Her er jeg, send mig.” (5)Evangeliets herlighed Det er evangeliets herlighed som bygger på princippet om den faldne slægts genoprejsning, det guddommelige billede ved en stadig manifestation af godgørenhed. Dette arbejde begyndte i de himmelske sale. Der besluttede Gud at give mennesker et umiskendeligt bevis på den kærlighed som Han betragtede dem. Han “elskede verden sådan, at Han gav sin enbårne Søn, at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men få evigt liv.” (5)Guddommen blev oprørt af medynk for slægten, Faderen, Sønnen og Helligånden gav sig selv hen til at udvirke genløsningens planen. For at kunne føre denne plan ud, blev det besluttet at Kristus, Guds enbårne Søn, skulle Give sig selv som offer for synd. Hvad kan måle dybden af hans kærlighed? Gud vil gøre det umuligt for mennesker at sige at Det kunne have gjort mere. Sammen med Kristus gav Han alle himlens ressourcer, at intet manglede i planen for menneskets opløftning. Her er kærlighed – den betragtning som skulle fylde sjælen med uudsigelig taknemmelighed! Oh, hvilken kærlighed, hvilken uforlignelig kærlighed! Betragtningen af denne kærlighed vil rense sjælen for al selviskhed. Det vil lede disciplene til at fornægte sig selv, tage korset op, og følge Genløseren. (6)Alle bør have del Oprettelse af menigheder og sanatorier er blot en yderligere manifestation af Guds kærlighed, og i dette arbejde må hele Guds folk udrette sin del. Kristus formede sin kirke her nede for at kunne fremvise Guds nåde gennem medlemmerne. Udover verden oprejser Hans folk mindesmærker om Hans Sabbat, - tegnet mellem Ham og dem, at Hen er dem der helliggør dem. Derved viser de at de har givet deres loyalitet tilbage, og står fast på Hans lovs grundsætninger. (6)Sanatorier skal oprettes og ledes så de vil få en uddannende karakter. De skal fremvise himlens godgørenhed for verden, og gennem Kristi synlige nærhed ses bygningen ikke, alligevel kan medarbejderne påberåbe sig løftet: “Se jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.” Han har forsikret os at dem som elsker og frygter Ham, vil Han give kraft til at fortsætte det arbejde han påbegyndte på denne jord. Han gik omkring og gjorde godt, underviste de uvidende, og helbredte den syge. Og Hans arbejde stoppede aldrig ved at vise sin kraft til at helbrede syge. Han gjorde enhver helbredelse til en mulighed for at implamentere Hans kærligheds og godgørenheds guddommelige principper i hjertet. Således skal Hans efterfølgere arbejde. (6)Forene sig med englene. Det himmelske univers beboere udpeges til at gå frem og komme i tæt berøring med de menneskelige redskaber, som handler som Guds hjælpende hånd. Når denne kærlighedsmission udføres, blander engle sig med den faldne slægt, tjener dem som skal være frelsens arvinger. Guddommelig og menneskelig agenter forener Guds billede i menneskene i genoprettelsesarbejdet. Alle som tager del i guddommelig natur er udpeget af Gud til at forene sig med engle, med at fremføre genløsningsplanen med utrættelig iver. (7)Den anden tiende og dens formål For at folk bedre kan samles til religiøse tjenester, såvel som sørge for de fattige, blev der i gamle dage opkrævet en anden tiende af al indtægt. Angående den første tiende, havde Herren erklæret: ”Levisønnerne giver jeg al tiende i Israel.” Men medhensyn til den anden tiende befalede Han: ”For Herren din Guds åsyn, på det sted, han udvælger til bolig for sit navn, skal du nyde tienden af dit korn, din most og din olie og de førstefødte af dit hornkvæg og småkvæg, for at du kan lære at frygte Herren din Gud alle dage.” Denne tiende, eller dens ligelighed i penge, skulle de i to år bringe til det sted hvor åbenbaringsteltet blev oprettet. Efter at have givet et takoffer til Gud, skulle giverne give en særlig del til præsterne til minde om en religiøs fest, hvori levitterne, de fremmede, de faderløse, og enkerne kunne deltage. Hvert tredje år, skulle denne anden time bruges hjemme, for at underholde levitten og den fattige, som Moses sagde: ”Så de kan spise sig mætte inden dine porte”. Denne tiende ville danne en fond til brug for næstekærlighed og gæstfrihed. (7)De bidrag hebræerne opkærvede til religiøse og næstekærlige formål talte i alt en fjerdedel af deres indtægt. Så tung skat var der på folkenes ressourcer at det kunne forventes at de blev reduceret til armod; men tværtimod, den trofaste overholdelse af disse regler var en af grundende for deres velstand. Malakias 3,11. Skal vi, som nyder evangeliets fulde lys og privilegier, kun være tilfreds med at give minde til Gud, end dem der levede i den tidligere og mindre begunstigede forvaltning? Nej, eftersom de velsignelser vi nyder er større, skal vor forpligtelser ikke være tilsvarende større? (8)Et kald til handling Skal vi ikke som et folk vågne op til vort ansvar? Skal vi ikke vise vor kærlighed til Gud, og vore medmennesker, ved at give af vore midler, og føre arbejdet frem for denne tid, så længe vejen stadig er åben for at udføre værket? (8)Principperne for Kristi kærlighed kræver handling. Når denne appel skal komme til jer, så lad ingen vise sin manglende tro ved at ikke sende penge, til det sted hvor der er mest brug for dem. Lad ingen hæve en ikke-troende hånd og sige at penge ikke skal sendes Sydney sanatoriet. Sværg jer ikke sammen for at slukke godgørenhedens glæd; men gå snarere sammen for at vifte den op til en stor og vedvarende flamme. (8)Alle pengene er Herrens, og vi kalder nu vore folk i Australien til at gå sammen og fremføre en succesrig fuldendelse af Sydney sanatoriets værk. Det lys jeg har fået er at dette arbejde kan og må blive gjort. Lad ikke sanatoriet blive forhindret på grund af mangel på midler. Lad ikke denne institution stå ufuldendt hen, som en skam for vore menigheder. Lad dem som Herren har givet bemidlede talenter hjælpe med at fuldende dette værk. Før værket igennem i Herrens navn, lad alle vore folk rejse sig og se hvad de kan gøre. Lad dem vise at Guds ånd bevæger dem til handling. (8)Idet I overvejer situationen, så giv Herren Sit eget tilbage i gaver og ofre. Kristi kærlighed kræver jeres ofre. Han hvis hjerte er fyldt med Jesu kærlighed vil kunne se et mindesmærke i alle medmennesker for Kristi udtrykte kærlighed for menneskeslægten. Denne kærlighed vil få deres taknemmelighed til at flyde ud i barmhjertige og godgørende ord og gerninger. At modtage og give, arbejder de i harmoni med Kristi eksempel. (9)Den kærlighed der blev udtrykt på Golgatha bør have nyt liv, styrkes, og spredes blandt vore menigheder. Skal vi ikke gøre alt hvad vi kan for at give kraft til de principper som Kristus bragte denne verden? Skal vi ikke bestræbe os på at oprette og fremhjælpe næstekærlige virksomheder, som der nu er brug for med det samme? Kristi troende folk skal bevares Hans kærlighed. Denne kærlighed skal drage dem sammen rundt om korset. Den skal frigøre dem fra al selviskhed, og binde dem til Gud og til hinanden. (9)Vi må mødes omkring Golgats kors i selvopofrelse og selvfornægtelse. Idet I sår foran korset, og ser himlens kongelige Fyrste dy for jer, kan I så besegle jeres hjerte og sige: ”Nej; jeg har intet at give”? Gud vil velsigne jer idet I gør jeres bedste. Ligeså snart I nærmer jer nådens trone, idet I finder jer selv knyttet til denne trone med guldkæder kommet ned fra himlen til jorden for at drage mennesker fra syndens hule, så vil dit hjerte gå i kærlighed for dine brødre og søstre, som er uden Gud og uden håb i verden. (9)Gud hjælper os til at føle at det er nu, lige nu er det vor tid og mulighed til at arbejde for Mesteren. Idet vi ser den kærlighed som er blevet vist os, skal vor kærlighed så ikke vækkes og forstørres, så at intet virker for meget for os at gøre for Gud? Lad os gøre noget og gøre det nu. Lad os vågne op fra vor sløvhed, og gribe Guds kærligheds inspiration, arbejde, som der aldrig er arbejdet for Mesteren før. Lad enhver nu gøre sin pligt, arbejde aktivt sammen med Jesus Kristus. Et liv forskønnet med hellighed er ikke et liv i passiv grubleri, men et liv fyldt med alvorligt arbejde for Mesteren, hvis lys skinner mere og mere til den fuldkomne dag. Som Syvendedags adventister, har vi et arbejde at gøre med at vidne for Kristus. Hvis Herren virkelig kommer, er det tid til at sælge det som vi har, og giver almisser. Det er på tide at lægge jeres penge ud til vekselererne, tid til at sætte enhver doller I kan spare i Herrens pengekasse, så institutioner kan rejses til at uddanne medarbejdere, som skal instrueres ligesom dem der gik på profetskolerne. Hvis Herren kommer og finder i gang med den slags arbejde, vil han sige: ”Vel gjort, gode og tro tjener, gå ind til din Herres glæde.”