Tilbage

Uddrag fra vidnesbyrd til ledere og medarbejdere på vore institutioner.

Et ord fra forelæggerne Til ledere og medarbejdere på vore institutioner. Forlagsarbejdet konsolideres Et generelt vidnesbyrd Samle og disciplinere sig Til lederne Til medarbejderne Vidnesbyrd til medarbejderne i Washington og Mountain View Priser på publikationer (kapitel 1) Til ledere og medarbejdere på vore institutioner. (3)Under Guds forsyn har vi oprette institutioner blandt os for at fremme offentliggørelsen af sandheden, men de når ikke effektivt nok ud, hvis medarbejderne var helt helliget Gud. Herren har gjort alle tilvejebringelser så at disse institutioner kan nå en høj standard, så de kan nå en højere vækst og videre nyttighed, og at dem der arbejder på den må besidde kristne dyder og nådegaver. Men dem der er knytte til disse redskaber er ikke helt helliget og åndelige. De repræsenterer ikke Kristi ånd og karakter. De passer ikke sammen med dem som de er i forbindelse, fordi de ikke lever i samfund med Gud, søger i alvorlig tro og under inderlig bøn at kende Hans vilje, så de kan udføre den. (3)Missionærinstitutioner Disse redskaber er missionærinstitutioner. Herren har planlagt at de skal være en kraft for det gode; og hvis alle som er knyttet til dem er helligede, hvis de er sagtmodige og ydmyge i hjertet, vil Kristus give dem de dyrebareste lektier i Sin skole. På vore sundhedsinstitutioner, vore forlagshuse, vore skoler, bør alle arbejdet harmonisk for at gennemføre Guds mål, og alt der er knyttet til institutionerne bør tjene til fornyelse. Ledere og hjælpere bør have den sande missionsånd som det daglige og blivende princip; for de er på en mark der kræver den højeste slags missionsarbejde. Vore institutioner vil, hvis de føres rigtigt, udøve en vidtrækkende indflydelse, og hvis lederne og medarbejderne er kristne, vil de være som skinnende lys. De vil uddanne dem der er forbundet med dem i sandhedens principper. (4)En ansvarlighed for at udbrede kendskab til rigtige principper påhviler dem som har modtaget lyset. Dette ansvar bør kunne mærkes af enhver mand og kvinde som påberåber sig at være syvendedags adventist, og meget mere af dem som er knyttet til vore institutioner. Alle bør indrømme at disse institutioner er en vigtig del i Herrens store værk for sjæles frelse. Lad det være alles mål at arbejde sammen med Gud for at opløfte menneskeheden. Alle bør være opdragere ved forskrift og eksempel. . . . (4)Den tilsynsførende Der er brug for visdom til at udvælge ledere til de forskellige afdelinger. For en person er det umuligt at kontrollere andre før han lærer at kontrollere sig selv. Den tilsynsførende bør være en mand som elsker og frygter Gud. Han bør vogte sit omdømme ukrænkeligt, ikke give nogen mulighed for at bebrejde Guds sag. Han bør ikke være snæversynet, en mand med kun en tanke. En mand som er foranderlig, eftergivende straks, så kold og utilnærmelig, eller kritisk, nøjeregnende og dominerende, egner sig ikke til sin stilling, det er heller ikke ham som vil gemmer på onde tanker, jalousi, lidenskab eller hårdnakkethed. Disse træk er ikke Gud til behag, og vil ikke vise sig hos nogen der tager Jesus som deres forbillede og rådgiver. Den tilsynsførende må udvise Kristi ånd; alligevel skal han være fast og modstå det onde. Forsømmes denne pligt er han uegnet for sin stilling. Gud forlanger en forvalter hvor han findes som pålidelig. En leder må være en voksen mand, for at kunne møde vanskeligheder, såvel som de muligheder som hele tiden rejser sig. Han bør være kvik til at kunne se hvad der er behov for, og aktivt gøre tiltag for at udføre arbejdet i rette tid. Der er udfærdiges mange regler, forbi mange regulativer, som falder til jorden fordi de ikke føres ud i livet. Tiden bruges på bestyrelsesmøder, rådssamlinger og forretningsmøder, sager diskuteres, og der træffes beslutninger; og hvis disse beslutninger så dør en naturlig død, så efterlades tingene i en værre tilstand end hvis der ikke var blevet gjort noget. (5)Dem med ansvar Hvis dem som har betroede ansvar er personer der elsker og frygter Gud, vil de erkende at et helligt ansvar er deres, på grund af autoritetsgraden og den konsekvente indflydelse som deres position giver dem. De har med forskellige mennesker at gore, og de bør handle diskret, for de er institutionens repræsentanter. De bør være høflige og venlige, udvise kristen dannelse mod alle, som de kommer i kontakt med, både troende og ikke-troende. Brødre, I skal repræsentere familien til den himmelske Konge. I skal overvåge efter sjæle ligesom de der må aflægge regnskab. Vi bør aldrig glemme at Jesus, med det uendelige offer Han har givet, har bevist Sin kærlighed til enhver mand, kvinde og barn; Han har vist hvilken værdi Han giver enhver sjæl. Alle er blevet købt ved Hans eget blods pris. (6)Lad jeres indflydelse være overbevisende, binde folk til jeres hjerter, fordi I elsker Jesus, og disse sjæle er Hans indkøbte ejendom. Dette er et stort værk. Hvis I, med jeres Kristus-lignende ord og handlinger, kan gøre indtryk som vil skabe en hunger og tørst i deres hjerter, efter retfærdighed og sandhed, så er I en Kristi medarbejder. Dem som har en ledende indflydelse på institutionerne bør være mænd og kvinder som besidder helligelse og medynk, som ikke er snæversynede og selviske på nogen måde; men samvittighedsfulde, selvfornægtende og selvopofrende, behandler altid medarbejderne som de ville behandles, med øjnene rettet mod Guds herlighed. Mennesker med en sådan karakter vil bevare herrens vej. Medarbejderne bør søge at gøre det lige så let for dem som bærer ansvarsbyrder, og bliver genstand for mange bekymringer og forviklinger. (7)De rette principper. Alle behøver at få sat de rette principper for sig på en klog måde. Således vil mennesker der er til sinds at undersøge tingene få kundskabsnøglen, og vil føre tankeskattene til andres berigelse, - tanke der vil resultere i sjæles frelse. Omstændighederne vil fremkalde ord og beslutninger til fordel for det rigtige, og mange vil ledes i den rigtige retning. Ord og gerninger fra hjertet vil gennemsyre Guds kærlighed og frygt og blive en udbredt velsignelse – en velsignelse som føres ud på livets hoved- og sideveje. (7)Der er ord som ikke ligner Kristus, - bitre, hårde, og onde ord. Sådan bør det ikke være. . . . Ledere på vore institutioner har mange og tungtvejende ansvar. Deres eneste sikkerhed er at holde deres tanker og impulser under den Store lærers kontrol. De har gyldne anledninger til at gøre godt; de kan sige ord i rette tid som vil lede og forme mange og forskellige mennesker som de kommer i kontakt med. De bør dagligt tage deres ståsted for Gud, som om det var den sidste dag de tjener i dette fangenskab. Vis mænd og kvinder der er knyttet til institutionen hvor rene og ædle de kan blive. Lad dem se at I har fast tillid til Gud, og at Han er jeres styrkes kilde, at I hviler helt på Hans løfter. Opfyld jeres pligter med det samme, medens i afkræver jeres himmelske Faders hjælp til at overvinde al karaktersvaghed. Når troens hånd griber den Almægtiges Krafts arm, så gå helt op i jeres arbejde. Hav altid en vindende, samvittighedfuld, venlig ånd, og alle værelser vil forvandles til et Betel. . . . . . (8)Gud kræver mere af os end vi er villig til at give Ham. Ingen skal have noget i gære eller være påtrængende, men vi skal udleve vor religion roligt, med øjnene rettet på Guds ære. ”Lær af Mig,” siger Kristus; ”for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjerte.” Vi skal skinne som lys i verden, uden larm eller gnidninger. Ingen skal svigte; for der Én hos dem som er klog til rådgivning, fremragende til arbejde og mægtig til at udføre Hans planer. Han arbejder gennem Sine agenter, synlige og usynlige, menneskelig og guddommelig. Dette arbejde er et stort arbejde, og vil føres frem til Guds ære hvis alle, som er knytte til de, vil få deres gerninger til at stemme med deres trosbekendelse. Der må værnes om rene tanker idet det er absolut nødvendigt at arbejde på at påvirke andre. Sjælen må omgives af en ren og hellig atmosfære – en atmosfære som vil føre til at opildne det åndelige liv for alle der indånder det. . . . . (8)En fornedret standard I samfundets nuværende tilstand er der, med den slappe moral ikke kun hos unge men blandt aldrene og erfarende, større fare for at blive ryggesløse, og give særlig opmærksomhed til foretrukne mennesker, og således skaber misundelse, jalousi og onde tanker. Men få indrømmer at de driver bort fra Guds Ånd med deres selviske tanker og følelser, deres tåbelige og spøgefulde snak. Når de formanes, så siger de: ”Jeg ville ikke såre.” Hvad mener disse letsindige mennesker? Glemmer de at det som de sår, det skal de også høste? Denne tåbelige, uvæsentlige samtale åbenbarer en svag karakter og en forhånelse mod Gud. Hvis Kristi nådegave blev plantet i deres hjerter, og slår rødder dybt ned i god jord, vil de bære frugt af en helt anden karakter. De vil få moralsk modstandskraft, hvor målbevidsthed og karakterfasthed er væsentlig til det gode arbejde der skal gøres. Andre vil mærke deres indflydelse, og vil tage fra dem, så at de ledes og undervises af Jesus. (9)Mange af disse spøgefulde og letsindige mennesker bekender sig til religion og denne hule form for gudsfrygt er blevet tolereret længe at det har forvansket vore institutioner, og bredt sig til vore menigheder. Pietetens og fromhedens standard er fornedret til støvet. (9)Der bør være nøje opmærksomhed på det moralske ståsted og opmærksomhed hos enhver der arbejder på vore institutioner. Hvis medarbejderne på nogen måde er urene i livets hjerte, vil det åbenbares i deres ord og handlinger, selvom de prøver at skjule sandheden. Hvis de ikke er strengt moralske, er det farligt at ansætte dem, for de vil være i en position hvor de kan vildføre dem der ønsker at reformere sig, og kan bekræfte dem i uhellig og besmittende livspraksis. . . . . (10)Vor prøvetid er i bedste tilfælde kort; vi har ingen tid til uberegnelig handlinger. Gifte mænds fortrolighed med gifte kvinder og med unge piger, er ubehageligt i Guds og hellige engles øjne. Unge pigers iver for at komme i unge mænds selskab, hænge om dem hvor de arbejder, gå i samtale med dem, tale tarveligt, intetsigende snak det nedgør kvindeligheden. Det fornedrer dem, endog deres vurderingsevne som hensvæver sig i sådanne ting. Det er klart nødvendigt med reformering. Al tosseri, og mænds upassende opmærksomhed mod kvinder, eller kvinder mod mænd, må fordømmes og afbrydes. Disse ting har affødt megen ondt i verden. (10)Den mindste afvigelse i optræden bør få opmærksomhed. De unge bør lære at være åbenhjertige og alligevel ærbar i deres omgang med andre. De bør lære at respektere retfærdige regler og myndighed. Hvis de nægter at gøre dette, efter at der er blevet arbejdet venligt med dem, så send den bort fra skolen, uanset hvilken position de har; for de vil demoralisere andre. (10)Guds mål med os Dem som arbejder på vore institiutioner er der for at fremme deres intellektuelle og åndelige velfærd som de har ansvar for. De må gøre deres arbejde til genstand for alvorlig bøn og studium, så de kan vide hvordan de skal have med menneskesind at gøre og udrette det mål de har for sig. . . . . . (11)Tankesindet er så ophøjet at guddommelige tanker og betragtninger bliver lige så naturligt for dem som at trække vejret. Alle sjælens evner skal optrænes. Vi må udrette Guds arbejde forstandigt. Vi må kende sandheden; og kende dette er at kende Gud. . . . . (11)Ledere og medarbejdere, er jeres sjæle forenet med Kristus som grenen er forenet med den levende vin? Hvis I ikke er blevet fornyet i jeres sinds ånd, så tøv ikke for jeres sjæls skyld med at få jeres liv skjult sammen med Kristus i Gud. (11)Det er den første opgave i jeres liv. Når Kristus forbliver i hjertet, vil I ikke være letsindige, spørgende og usømmelige, men forsigtige og pålidelige på ethver sted, kun udsender rene ord, ligesom strømme fra en ren kilde, der fornyer alle som I kommer i kontakt med. Hvis I beslutter jer for at fortsætte jeres intetsigende snak og overfladiske optræden, så tag et andet sted hen, hvor jeres indflydelse og eksempel ikke vil mærkes så vidt omkring, og besmitter sjæle. Hvad i alle behøver er en fornemmelse af Kristi renhed og hellighed, som vil få jer til at foragte denne foregivne religion, som ikke velsigner nogen, ikke giver samvittighedsfred, ingen hvile i troen. . . . . . (11)En højere standard påkrævet Det er på tide at vi som kristne når en meget højere standard. Gud forbyde at nogen institution, som Han har plantet skal blive middel til at lokke sjæle, et sted hvor der undervises i synd. Lad alle lære hjertets sagtmodighed, renhed og ydmyghed i Kristi skole. Lad dem hænge deres hjælpeløse sjæle på Jesus. Lev i det lys der skinner fra Guds orakler. Uddan tankesind og hjerte til rene, ophøjede og hellige tanker. ”Således skal også I være hellige i al jeres færd” Uanset hvilken indflydelse i har, så styr den til at ohøje Jesus, og ikke selvet. Gør du ikke det, er du en falsk vejleder, der leder sjæle bort fra Sandheden, livet verdens Lys; og jo mere behagelige og tiltrækkende din optræden er; des større skade vil du gøre. (12)Jeg siger jer enhver sjæl behøver en ægte omvendelse. Alle jeres evner behøver at helliges til Gud, så I ikke opægger til den ondskab der hersker i samfundet, men må modvirke dem. Mange har opdyrket levevaner som fører direkte til jordiske sensuelle handlinger; og hvis Guds kraft ikke skal bryde snaren, vil sjæle gå tabt som følge deraf. Gud har gjort krav på jer som I ikke indrømmer; for I har ikke bragt Kristus ind i jeres liv. Store karakterbeslutninger vil du være nødvendige fra jeres side af, der ændrer denne orden af tingene. Ingen svage bestræbelser vil udføre arbejdet. I kan ikke gøre det for jer selv; I må have Kristi nåde, ellers kan I aldrig vinde sejr. Alle jeres planer vil slå fejl hvis I ikke anspores af højere motiver, og holdes oppe af større kræfter, end dem I har i jer selv. ”Søg først Guds rige og Hans retfærdighed; og så skal alt andet gives jer i tilgift.” Spøgefuld samtale vil ikke goteres fra deres side som ser efter Jesus for styrke, afhængig af Hans retfærdighed for frelse. I tro accepterer de Kristus som deres personlige Frelser, og får del i guddommelig natur, har undflyet det fordærv der er i verdens lyster. (13)”Uden partiskhed” Nogle få bør ikke have særlig gunst, eller foretrækkes frem for andre. Det er til Guds mishag. Lad alle have det inspirerede ord i tanke: ”Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri.” Går nogen dig forbi som behøver din forståelse og vendlige handlinger, og giver din hjælp til andre kun fordi de er dig mere behagelige, så husk at Jesus blev forhået som den forlegne person. Han siger, “Jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.« Til det overraskede spørgsmål, “Herre, hvornår så vi dig sådan”? lyder svaret således, “Sandelig som I har gjort imod en af disse mindste [som er forlegne og behøver din forståelse], sådan har I gjort imod Mig.” “De raske har ikke brug for en læge, men de syge.” Den forslåede og sårede, hjortens lam, er blandt os, og disse prøver deres karakter som hævder at være Guds børn. Herren vil ikke undskylde den der fejler. Han vil aldrig billige partiskhed mod den velhavende eller undertrykke den svage. Han forlanger præcis og upartisk retfærdighed; mere end det, Han forlanger at Hans efter altid skal have medlidenhed med den lidende, medynk og kærlighed for den der fejler. . . . . (14)Spørgsmålet er: Skal vi være bibelkristne? Vil vi ignorere den tydeligste undervisning vi har fået i livets Ord, og rejse en falsk standard hvorved vor karakter måles? Er det en sikker ting for at gøre? (14)Lad dem som hævder at være bibeltroende udvirke deres tro I lydighed mod alle Guds forlangender. Kristus har indbudt jer: ”Lær af Mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjerte: og I skal finde hvile for jeres sjæle.” (14)Dem der hævder at tro Vidnesbyrdene læser og praktiserer de deres lære? Alt lys givet i de levende orakler og i vidnesbyrdene, som alle kan læse og anvende, kan fordømme dem på Guds dag hvis de ikke giver agt på den instruktion de har fået. . . . . (14)Brødre, dagene hvor vi prøves er næsten til ende. Det er tid til at vågne op af søvne. Jeres stillinger medfører stort ansvar. I behøver at våge i bøn. Vær på vagt imod syndens vaner. Vogt over tungen. Vogt over anledninger til at gore god tog velsigne andre, se altid hen mod Jesus, vokse i nåde og en sandhedskundskab. Hvis I ønsker det højere liv, må I lever det højere liv i denne verdens lavere liv. Vi arbejder for tid og for evighed. Et velopbygget liv formet i vækstplanens efterlevelse, lægger nåde på nåde, i gode gerninger, i tro, i tålmodighed, i mådeholdenhed, godgørenhed, mod, selvfornægtelse. ”Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.” Når I lærer af Kristus vil I ikke være en sammenblanding af modsætninger og selvmodsigelser, i dag sobre og andægtige, i morgen ryggesløse og letsindige. (15)Kristus har gjort alle tilvejebringelser så jeres karakter kan være harmonisk gennem den nåde I har fået. Så opbygges den harmonisk. Lad strukturen rejse sig sten for sten. Grib de guddommelige lysstråler fra Jesus, og lad dem skinne på andres stivej som er i mørke. Hele Guds univers ser på os med intens interesse.