Tilbage

Vidnesbyrd til menigheden med advarende og belærende budskaber til syvendags adventister


En advarsel mod nuværende farer
En advarsel og appel
En højtidelig appel
Et budskab til vore læger
En højtidelig advarsel
Advarslen gentages
Genåbning af Battle Creek-skolen
Farligt for de studerende
Nu tages der afgjorte skridt
Enhed i Krisuts
En stor anledning forsømmes
Resultatet af at ikke tage sig noget af Guds advarsler
Står i vejen for Guds budbringere
Drag ud og skil jer ud
(kapitel 1)

En advarsel mod nuværende farer

Sanatoriet, Cal.,
27. november, 1903.
I månedsvis har jeg kun fået lidt søvn, fordi mit sind er stærkt optaget af det arbejde der gøres i Battle Creek. Resultatet af dette arbejde er blevet vist for mig, og de ord jeg fik er at hvis en gruppe medarbejdere blev delt i mindre grupper, og sendt til forskellige lokaliteter, ville meget mere godt kunne udrettes. Årsag efterfølges altid af virkning.

Jeg modtager instrukser om den afhængighed som sættes til Gud. Vi skal bero os langt mere på Ham og langt mindre på mennesker, som, hvis de fik mulighed og blev overladt til sig selv, ville lede Guds hjord til fremmede græsgange. Jeg har fået ansvar for et budskab der skal gives til forskellige forsamlinger, fordi sataniske agenter lænker menneskers arme, som burde stå fri for alle forlokkende ånder og djævelens læresætninger. Det hverv jeg har fået er: "Imødekom dette; ikke altid med personlig tilstedeværelse, men med det skrevne budskab. Våg, og kom krisen i møde når den kommer. Der er ingen tid at spilde."

Bedragende teorier er blevet holdt fast medens de udvikles, men de er ikke blevet rykket op med rode. Hjerterne har ikke forandret sig. Der er mænd der er forblindet af Satans sofisteri. De er ikke omvendte. De forkerte teorier som førhen er blevet imødekommet mange gange og på mange steder, er parat til at springe op i livet, fordi det naturlige hjerte elsker synd, og er blevet bedraget af Satans bedragende fremstillinger, som i stedet for at en følsom samvittighed og øjne salvet med himmelsk øjnsalve, vil kunne opdage Satans bedrageriske forklædning, så ser mennesker ikke syndens frygtelighed, men har klædt synd med helliggørende og rene smukke klæder. De beholder det indtryk at synd, der er så hadefuldt for Gud, er en forunderlig fordel. Den helliggørelse som de påberåber sig, er tilsmudset med den mest forlokkende synd, i deres øjne er retfærdighed. Dette fordærvende spiritualitiske syn på tingene forblinder det åndelige øjesyn. Den religiøse tro er som et æble der er ædt af orm inde fra. Mennesker der mener at de hjælper har et mangelfuldt åndeligt øjesyn. Der kan siges nogle ting der virker fremragende. Frugten kan se pæn og smuk ud, uden revner, men åbnes æblet op, ser vi fordærvelsen i gang indefra. Dem som har fejlet kan være tavse om deres egne idéer, men der er død inde i kærnen. Deres forkerte idéer er udvandes, men ændres ikke. Ved en god anledning vil de spire op til liv. Mange smigerer sig selv med at Guds Ånd virke kan ses hos forsamlingen i Battle Creek: men i virkeligheden er der en kraft der fremmer, anviser og inspirer noget der ikke har det livsvigtige princip fra et "Så siger Herren."

Jeg liver træt i mit sind når jeg tænker på den næste fare som ligger foran os. Jeg ønsker at proklamere sandheden for denne tid, i det mest enkle sprog. Jeg er overmådelig bekymret for at bruge ord som ikke nogen chance til at støtte fejlagtige læresætninger. Jeg må bruge ord som ikke vil misforstås og betyde det modsatte af det som de egentlig skulle betyde.

Bibelsandhed, modtages i livet, vil gøre hjertet rent og ryddet. Det vil føre til en levemåde der ophøjer og forædler hele livet. Tankerne må holdes fri for alle forlokkende og spiritistiske ideer, som bringes ind med forskellige tanker.

Jeg er ude af stand til at se ind i menneskehjertet. Men der er Een som kender tankerne langt bort, og som ser udkommet af disse tanker. Når det nødvendige arbejde udrettes i hjertet, når sindet bearbejdes af Helligånden, vil livet bære den rigtige slags frugt. Løftet vil blive opfyldt: "Et nyt hjerte give jeg jer også." Dette er hvad der er brug for nu.

Dem som udgør gruppen af medarbejdere i Battle Creek har været til skade i mange år. Den tid de bruger på at høre grundprincipper og studier af forskellig slags, vil det gavne dem langt mere hvis de havde en helt anden åndelig atmosfære at indånde. Præsentationen er ikke god. At fremhæve de studerende for at give skolen de bedst tilfredsstillende rapporter, er ikke den bedte lektion i uddannelse. De har ikke haft tid nok til dette. Indbildskhed er ikke den slags uddannelse nogen skal have. Stimuleringen af en sådan uddannelse kommer ikke fra Ham, som forstår menneskehjertets bedrageri, og fører vild. . . .

Mit sind er uudsigeligt bedrøvet, fordi fjenden har vundet sejr over deres sind, hjerte og vilje, som Herren har formanet, og sagt: "Dette er ikke veje, gå ikke på den." Gud har advaret dem i årevis, men de ville ikke modtage Hans, og give agt på dem; de ville ikke gøre deres gerninger fuldkommen for ham. Nogle af dem som hævder at lære sandheden, viser Gud en meget sjusket optræden, som Han ikke accepterer. Beslutter sig for at følge deres egen vilje og vej, og de ledes af al retfærdigheds fjende. Satan har spillet livets spil for deres sjæle, og har bestjålet dem Herrens betroede gaver, lagt onde læresætninger i deres sted, og udarbejdes i videnskabelige problemer. Han har forblindet det åndelige øjesyn, og bedrageriske, og forlokkende fantasier går i stedet for livets og sandhedens ord. Nogle i høje ansvarsbetyngede stillinger understøtter vildfarelse i stedet for sandhed. Satan gør sine bedrag til de mest tiltrækkende, og iklæder vildfarelsen i sandhedens klæder, så at det virker som noget ønskværdigt at besidde. Manges tanke sind som vi finder naturligt ser tingene klart, er forblindede som med vildfarelsens forheksede vildfarende sofisteri. Hvis den frygtelige forheksende og fantasifulde beretning ikke afbrydes, vil dem som lytter til dem blive hedningene i deres vantro. Der er ingen sikkerhed i deres nuværende erfaring. De behøver at blive omvendte og spise af Guds ord, tro netop det der læses, fortolke det korrekt, ikke blande budskaber Gud har sendt for at redde Sit folk, med deres egne sofisterier, få dem til at tale for deres fabler, så underminerer det fundament som herren har dannet for Sit lovlydige folk.

Satan vil fortsætte med at bringe sine vildfarne teorier ind og hævde at hans læresætninger er sande. Forlokkende ånder arbejde. Jeg skal imødekomme faren tydeligt, fornægte enhvers ret til at bruge mine skrifter til at tjene djævlenes mål med at forlokke og bedrage Guds folk. Gud har sparet mit liv, at jeg bringer de vidnesbyrd jeg har fået, til forsvar for det som Gud forsvarer, og fordømme alle spor af Satans sofisteri. En ting vil følge en anden in åndelig sofisteri, og bedrage om muligt de udvalgte.

29. November — Jeg vågner omkring klokken et, og spørger Herren om at give mig større tro, så Hans sag og værk skal kunne manifesteres mere og mere som Guds værk. Når det får adgang til hjertet, virker det med overbevisende kraft. Ja, hjertet er stedet hvor sandheden begynder sit arbejde. Sandheden skal være en kraft i liv og karakter. Modtages og gemmes den i hjertet, vil den virke som surdej for et livgivende princip, forandre hele menneskvæsenet.

Sandheden har kraft til at gøre Kristi udsagn til ånd og liv. Hvis man værner om den og respekterer den, vil den få mennesker til at vende sig fra sine onde veje. Sandhed og vildfarelse kan ikke forblive i det samme hjerte. "Han som ikke er med Mig er imod Mig," Kristus erklærer, "og han der ikke samler med mig han spreder."

Visdom, forstand, kraft – dette er ikke Gud. Men Gud er al visdoms, al nådes og al krafts ophavsmand. Gud gav Lucifer sin kraft og visdom, alligevel var denne forstand ikke Gud selv. Vi skal kende Gud, som Han er åbenbaret i Sit forunderlige gerninger. Hvem kan ved ransagelse finde ud af Gud? Dette er ikke en del af vort arbejde. Herrens lov er fuldkommen, omvender sjælen. Guds karakter udtrykkes i de ti bud. At kende Gud sådan som Han er, - det er al godheds, sandheds, og retfærdigheds videnskab. Vi må adlyde alle udtryk fra Hans karakter, som er åbenbaret i Hans lov

Gud forlanger lydighed, ikke for at vise Sin autoritet, men så vi kan blive ét med Ham i karakter. Hos Gud finder vi de nødvendige karakteregenskaber så at karakteren kan dannes efter Hans lighed. Vi skal forme karakter som er i harmoni med Guddommen. Derved bliver vor natur åndeliggjort i alle evnerne.

Vi kan ikke fremstille Guds herlighed og majestæt med korrekte ord. Det kan ikke komme til udtryk. Men vi kan glæde os over Guds betragtninger, og fornemmelsen af Hans tilstedeværelse. Hos ham kan vi vide alt hvad mennesker kan bære. Vi kan tale til Ham i bøn. Når vi ind i blandt tror fuldstændig på ham, konverserer vi med Ham, og klarer ved tro at se det usynlige. Tro åbenbarer Ham, og vi betragter alt det vi kan. Når vi trængslens for forvirringens stund stoler helt på Ham, har vi en levende fornemmelse for Hans opmuntrende og altgennemtrængende nærværelse og kraft. Vi indser at Herren faktisk er vor styrke og vor andel for altid. Vi kan være et med Kristus i Gud. Men lad os aldrig påtage os at definere Gud som et væsen. Vov aldrig, aldrig, at gå i gang med at sætte Gud i stedet for de ting, som Han har skabt.