Barnet i hjemmet kapitel 47. 267.     Fra side 275 i den engelske udgave.tilbage

47. kapitel - En slap disciplin og dens følger

En mangelfuld opdragelse påvirker hele det religiøse liv. - Der hviler et ve over de forældre, som ikke har lært deres børn at frygte Gud, men som har tilladt, at de voksede op uden disciplin og kontrol. I deres barndom fik de lov til at give udtryk for voldsom sindsbevægelse og egenrådighed og til at handle efter indskydelse, og den samme ånd bringer de ind i deres egne hjem. Deres karakter er behæftet med fejl og lidenskabelighed. Selv om de har antaget Kristus, har de ikke overvundet de lidenskaber, som fik lov til at herske i deres hjerter som børn. De tager følgerne af deres børneopdragelse med sig gennem hele deres religiøse liv. Det er overordentlig vanskeligt at fjerne det præg, Herrens plante således har fået; for som kvisten bøjes, formes træet. Hvis sådanne forældre antager sandheden, har de en hård kamp foran sig. Deres karakter skal forvandles; men hele deres religiøse erfaring bliver påvirket af den slappe disciplin, de var under tidligt i livet. Og deres børn kommer til at lide på grund af deres mangelfulde opdragelse; for deres fejl præger dem indtil tredje og fjerde led.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.