Dette kapitel er baseret på Apg. 5,12-42.
Apostlene fortsatte deres nådesarbejde, ved at helbrede forpinte og proklamere en korsfæstet og opstanden frelser, med stor kraft. Der blev hele tiden føjet flere til kirken ved dåben, men ingen turde slutte sig til dem som ikke havde forenet hjerte og sind med de troende i Kristus. Skarer flokkes i Jerusalem, og bragte deres syge og dem som blev plaget af urene ånder. Mange lidende blev lagt på de gader, hvor Peter og Johannes gik forbi, så deres skygger kunne falde på dem og helbrede dem. Den opstandne Frelsers kraft var faktisk faldet på apostlene, og de gjorde tegn og mirakler så antallet steg dagligt.