Det var midnat hvor Gud valgte at befri Sit folk. Idet de onde hånede dem omkring dem, viste solen sig pludselig, og skinnede med sin kraft, og månen stod stille. De onde så forbavset på sceneriet, medens de hellige beskuede tegnene på deres befrielse med højtidelig glæde. Tegn og undere fulgte hurtigt efter hinanden. Det var som om alt gik ud af sin naturlige orden. Strømmene ophørte med at flyde. Sorte tunge skyer kom frem og stødte på hinanden. Men der var et klart sted med stabil herlighed, hvorefter Guds røst som mange vande, rystede himlene og jorden. Der blev et mægtigt jordskælv. Gravene åbnes, og dem som var døde i troen under den tredje engels budskab, og holdt sabbat, kom frem fra deres støvede senge, herliggjorte, for at høre den fredspagt som Gud skulle gøre med dem, som havde holdt Hans lov.