»Og som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle. Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle - på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.« Luk. 17, 26-30. Ja, vi ved, hvordan drukkenskaben raser overalt i verden. Det er ikke synd at spise og drikke for at blive ernæret rent fysisk eller at gøre noget for vort åndelige velbefindende. Men når vi lader evigheden ude af betragtning og overdriver det, som i og for sig er nødvendigt for os at gøre, da er det, at det bliver til synd. Denne forsyndelse, denne lastefuld hed ser man alle vegne. Er det ikke på tide, vi begynder at tænke selv? Vi kan blive frelst eller gå fortabt. Gud skabte vore første forældre og satte dem i Paradiset. Gud stillede kun en betingelse. »Kun af frugten på træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø.« De ville miste livet, hvis de ikke rettede sig efter dette forbud.