De absolut bedste talenter Fra tid til anden har jeg følt mig tilskyndet af Herrens Ånd til at frembære et vidnesbyrd for brødrene om nødvendigheden af at fremskaffe, de absolut bedste talenter til at arbejde i vore forskellige institutioner og i de mangfoldige andre afdelinger af vort værk. De som på denne måde bliver knyttet til værket, må være uddannede personer som Gud kan undervise, og som han kan ære med sin visdom og forståelse, sådan som han gjorde med Daniel. De må være mådeholdne personer som bærer Guds stempel, og som stadig går frem i hellighed, i moralsk værdighed og i den særlige dygtighed som de har i deres arbejde. Hvis de vokser som mennesker, hvis de er fornuftige og har en helliggjort forstand, og hvis de lytter til Guds stemme og prøver at få fat i hver lystråle fra himmelen, vil de, ligesom solen, fortsætte deres kurs uden at afvige fra den, og de vil vokse i visdom og blive til glæde for Gud. ….. |