Dersom børnene mener at de blev behandlet alt for strengt i opvæksten, vil det alligevel ikke hjælpe dem til at vokse i nåde og kundskab om Kristus eller til at genspejle hans billede, om de fremelsker en hadets og gengældelsens ånd mod forældrene når de er blevet gamle og svage. Er forældrenes hjælpeløshed ikke i sig selv en bøn om børns kærlighed? Skal behovene hos en gammel far eller mor ikke lokke det ædleste og fineste frem i menneskehjertet? Og skal børnene ikke, ved Kristi nåde, behandle sine forældre med omtanke og respekt?