Johannes var deres alderdoms søn og født ved et mirakel, og forældrene kunne have tænkt, at han skulle udføre en særlig gerning for Herren, og at Herren ville tage sig af ham. Men forældrene tænkte ikke således. De flyttede til et afsides sted på landet, hvor deres søn ikke ville blive udsat for bylivets fristelser eller overtalt til ikke at følge de råd og formaninger, de som forældre ville give ham. De gjorde deres til at udvikle en karakter i barnet, der på enhver måde ville opfylde den hensigt, Gud havde med hans liv. . . . De opfyldte deres hellige pligt.