Ved at overse åbenlyse fejl. - I stedet for at forene sig med dem, der bærer byrderne, højne den moralske standard og gudfrygtigt arbejde med hjerte og sjæl på at rette børnenes fejl beroliger mange forældre deres samvittighed ved at sige: » Mine børn er ikke værre end andres.« De søger at skjule de åbenlyse fejl, som Gud hader for at deres børn ikke skal blive fornærmede og slå ind på en fortvivlet vej. Hvis den oprørske ånd er i deres hjerter, er det langt bedre at undertvinge den nu end at give den lov til at udvikle sig og styrkes. ved .overbærenhed. Hvis forældrene ville gøre deres pligt, ville tingenes tilstand blive ændret. Mange af disse forældre er faldet fra Gud. De har ingen visdom fra ham til at opdage Satans anslag og undgå hans snarer. |