På befaling og skænd. - Nogle forældre afstedkommer mangen storm ved deres mangel på selvbeherskelse. I stedet for venligt at bede børnene gøre dette eller hint taler de bydende og i en skændende tone medens de på samme tid kommer med bebrejdelser og irettesættelse, som børnene ikke har fortjent. Forældre denne fremgangsmåde over for jeres børn tilintetgør deres frimodighed og lyst til at gøre fremgang. De gør, hvad I pålægger dem, ikke af kærlighed, men fordi de ikke vover at gøre anderledes. De gør det ikke af hjertet. Det er trældom i stedet for en glæde, og dette fører ofte til, at de glemmer at følge alle jeres påbud, hvilket forøger jeres pirrelighed og gør det endnu værre for børnene. Bebrejdelsen gentages, deres slette opførsel fremstilles for dem i glødende farver, indtil modløshed griber dem, og de tager det ikke så nøje med, hvorvidt de er til behag eller ej. En »jeg-er-ligeglad«-stemning tager dem i besiddelse, og de går bort fra hjemmet, bort fra deres forældre,. for at søge den fornøjelse og nydelse, som de ikke finder hjemme. De færdes i selskab med gadens børn og er snart lige så fordærvede som de værste.