Budskaber til de unge kapitel 17. 35.     Fra side 73 i den engelske udgave.tilbage

17. - Sand omvendelse.

Der er nogle mennesker, som hører sandheden og bliver overbevist om, at de ikke har levet i harmoni med Kristus. De føler sig fordømte og omvender sig fra deres overtrædelser. Idet de stoler på Kristi fortjeneste og i sandhed tror på ham, får de tilgivelse for deres synder. Idet de holder op med at gøre det onde og lærer at gøre det gode, vokser de i Guds nåde og kundskab. De forstår, at der må et offer til for at skille sig fra verden, og efter at have beregnet omkostningerne, betragter de alt for tab, for at de kan vinde Kristus. De har sluttet sig til Kristi hærskare. Der venter dem kampe; men de optager modigt og fortrøstningsfuldt striden og kæmper imod deres naturlige tilbøjeligheder og egenkærlige ønsker, idet de underordner deres vilje under Kristi vilje. De beder daglig Herren om nåde til at adlyde ham, og de bliver styrket og hjulpet. Dette er sand omvendelse. Den, der har fået et nyt hjerte, stoler i ydmyg, taknemlig afhængighedsfølelse på Kristi hjælp. Han åbenbarer retfærdighedens frugt i sit liv. Han elskede engang sig selv, og verdslige fornøjelser var hans fryd. Nu er hans afgud blevet styrtet fra tronen, og Gud hersker uindskrænket. De synder, han engang elskede, hader han nu. Han vandrer resolut og bestemt på hellighedens vej. - The youth`s instructor, 26 Sep. 1901.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.