Hver gang et menneske søger efter sandhed, vil han blive belønnet, og enhver opdagelse vil bane vej for endnu rigere undersøgelsesmuligheder. Mennesket forvandles efter det, de beskuer. Dersom dagligdags tanker og gerninger optager hans opmærksomhed, vil han netop blive dagligdags. Hvis han er så ligeglad, at han kun får en overfladisk forståelse af (127) Guds sandhed, får han ikke de rige velsignelser, det ellers ville behage Gud at give ham. Det er en lov at sindet vil blive indsnævret eller udvidet i forhold til dimensionerne af de ting, sindet beskæftiger sig med. De mentale kræfter vil visselig blive indskrænkede og tabe evnen til at gribe Guds ords dybe mening, om de ikke stadigt og ivrigt sættes til at ransage efter sandhed. Sindet vil blive udvidet, dersom det undersøger forholdet mellem Bibelens forskellige emner, idet skriftsted sammenlignes med skriftsted, de åndelige ting med åndelige ord. Gå under overfladen; de rigeste tankers skatte ligger og venter på den dygtige og ivrige bibelgransker. |