Der er papisternepræsterne og prælaterne, som hævdede at være Kristi ambassadørere, men brugte dog torturstativer, fangehuller og bålpælen for at styre Hans folks samvittighed. Der er stolte biskopper som satte sig selv over Gud og formastede sig til at ændre den Allerhøjestes lov. Dem som gav sig ud for at være kirkens fædre har et regnskab at lægge over for Gud, som de var nød til at undskylde sig over for. De så forsent at den Alvidende Gud er nidkær med Sin lov, og at Han på ingen måde vil kunne rense skylden. Nu erfarer de at Kristus identificerer sig med Sit lidende folk; og de mærker kraften ved Hans egne ord: »Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« Matthæus 25,40.