Guds velbehag kærere end livet. - Daniel kunne måske have fundet en god undskyldning for at afvige fra sine strenge afholdsvaner, men Guds velbehag var kærere for ham end den mægtigste jordiske monarks gunst, ja kærere end selve livet. Ved sin høflige optræden fandt Daniel yndest hos overhofmesteren, som havde opsynet med de unge hebræere, og han bad ham, om de måtte blive fri for at spise og drikke af kongens mad og vin. Overhofmesteren frygtede for, at han ved at opfylde dette ønske kunne pådrage sig kongens mishag og på den måde bringe sit liv i fare. Ligesom mange i dag troede han, at en afholdende kost ville give disse unge et blegt og sygeligt udseende og mangel på muskelstyrke, medens de overdådige retter fra kongens bord ville gøre dem rødmossede og smukke og fremme fysisk og åndelig aktivitet. |