Ansvarlige for kommende slægters vel. - Hvis tidligere generationers kvinder havde handlet ud fra højere hensyn og vidst, at de kommende slægter ville blive højnet eller forringet ved deres handlemåde, så ville de have indtaget det standpunkt, ikke at forene deres livs interesser med mænd, som havde en unaturlig trang til spiritus og tobak, som er en snigende, men sikkert virkende, dødbringende gift, som svækker nervesystemet og de ædlere åndsevner. Hvis mændene ville beholde disse modbydelige vaner, skulle kvinderne have ladet dem leve i ugift stand med den livsledsager, de havde valgt. Kvinderne skulle ikke have undervurderet sig selv så meget, at de ville dele skæbne med mænd, som ikke kunne beherske deres appetit, men hvis største lykke var at spise og drikke og tilfredsstille deres dyriske lidenskaber. |