I dette er det en højst betydningsfuld lærdom for Guds folk i dag, en lektie som mange er sene til at lære. Begærlighedens ånd, det at søge de fineste stillinger og den højeste løn, er fremherskende i verden. Den gammeldags indstilling med selvfornægtelse og selvopofrelse er alt for sjælden at se. Men det er den eneste ånd som kan motivere en sand Jesu efterfølger. Vor guddommelige mester har givet os et eksempel på hvordan vi skal arbejde. Dem som han gav denne befaling: "Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere," (Matt 4,19), tilbød han ikke nogen bestemt sum som belønning for deres tjeneste. De skulle dele hans selvfornægtelse og offer sammen med ham. |