Den elev som giver efter for fristelsen, svækker sin indflydelse til det gode, og den, som ved en dårlig opførsel bliver sjælefjendens redskab, må gøre regnskab for den del, han har haft i at lægge anstøds stene for andres fødder. Hvorfor skulle elever forene sig med den store frafaldne fjende? Hvorfor skulle de blive hans redskaber til at friste andre? Hvorfor skulle de ikke meget hellere udtænke planer til at hjælpe og opmuntre deres kammerater og deres lærere? Det er deres privilegium at hjælpe deres lærere til at bære de byrder og møde de vanskeligheder, som Satan gør forfærdelig tunge og prøvende. De kunne skabe en atmosfære, som ville være til hjælp og opmuntring. Enhver elev kan eje en god samvittighed med hensyn til at stå på Kristi side, vise flid og lydighed og respekt for orden, og nægte at bruge det ringeste af sine evner og sin indflydelse til fordel for den store fjende af alt, hvad der er godt og forædlende.