Afgør jeres skæbne.
Hvor ville jeg ønske, at enhver var klar over, at han selv bestemmer sin skæbne! Din lykke i dette liv så vel som dit evige liv afhænger af dig selv. Om du selv vil det, kan du få kammerater, som ved deres indflydelse vil prøve på at svække dine tanker, ord og din moral. Du kan give begæret og lidenskaberne frie tømmer, kan foragte autoritet, føre dårlig tale og nedværdige dig dybest muligt. Din indflydelse kan være af en sådan art, at den smitter andre, og du kan forårsage deres undergang, som du kunne have ledet til Kristus. Du kan trække andre bort fra Kristus, fra rettens vej, fra hellighed og fra himlen. På dommens dag kan da fortabte sjæle pege på dig og sige: "Var jeg blot ikke blevet påvirket af ham, ville jeg ikke have snublet og gjort nar af religionen. Han kendte lyset og vejen til himlen. Jeg var uvidende og gik med bind for øjnene ad vejen til undergang." Hvad svar kan vi give på en sådan anklage? Hvor vigtigt er det da ikke, at enhver nøje overvejer, hvor han leder sjæle hen. Vi står lige over for evigheden, og hvor omhyggeligt bør vi da ikke beregne resultatet af vor indflydelse. Vi må aldrig slippe evigheden af tanke, men vænne os til stadig at spørge os selv, vil denne fremgangsmåde være velbehagelig i Guds øjne? Hvorledes vil mine handlinger påvirke deres sind, som har meget mindre lys og forståelse af hvad der er rigtigt?