Eva mente at hun selv kunne afgøre mellem rigtigt og forkert. Det indbildte håb om at få en højere kundskabstilstand ledte hende til at tænke på den slange var hendes særlige ven, der havde en særlig interesse for hendes velfærd. Havde hun opsøgt hendes mand, og havde de fortalt slangens ord til deres Skaber, ville de straks befries for hans kunstige fristelse. Herren ville ikke have at de undersøgte frugten på kundskabens træ, for så ville de udsættes for Satan i maskeret form. Han vidste at de ville være helt sikre hvis de ikke rørte ved frugten.