Når hedninger, som ikke var ledet af en oplyst samvittighed og ikke havde gudsfrygt for øje, ville underkaste sig afsavn og hård træning og fornægte sig enhver skadelig nydelse blot for at få en forgængelig sejrskrans og tilskuernes hyldest, hvor meget mere burde da de, der løber som kristne i håb om udødelighed og Himmelens hyldest, være villige til at fornægte sig usunde stimulanser og nydelsesmidler, som nedbryder moralen, svækker forstanden og bringer de ædlere åndsevner ind under de kødelige lysters og lidenskabers magt. |