Den, der ejer et dyr, som han ved er farligt, men alligevel lader det gå frit omkring, er ifølge landets love ansvarlig for den skade, dyret forvolder. I de love, Herren gav Israel, påbød han, at når et dyr, man vidste var ondsindet, voldte et menneskes død, skulle ejeren bøde med livet for sin skødesløshed eller ondskab. Efter det samme princip burde staten, der understøtter handelen med spiritus, holdes ansvarlig for følgerne. Hvis det er en forbrydelse, som medfører dødsstraf, at lade et farligt dyr gå løst, hvor meget større forbrydelse er det så ikke at godkende spiritushandelen.