Der er rige muligheder for alle, som vil gøre en gerning for Mesteren og tage sig af disse børn og unge, som ingen venner har, og anbringe dem under gunstige forhold, hvor de får mulighed for at udvikle en god karakter og blive Guds børn. Der findes børn, som ikke er særligt lovende, men som trænger til øm og kærlig pleje; mange, som ellers ville vokse op i uvidenhed og komme blandt kammerater, der forleder dem til last og forbrydelse, kan anbringes i gode omgivelser, og under kærlig kristelig omsorg blive reddet for Jesus . . . Dette arbejde for andre vil kræve anstrengelse, selvfornægtelse og selvopofrelse, men hvad betyder den smule opofrelse, vi kan præstere, i sammenligning med Guds store gave, da han ofrede sin enbårne Søn? Gud har givet os den forret at blive hans medarbejdere.