Det smerter mig når jeg får vist studerende, som uddannes til at arbejde for sjæles frelse og deres legemer går tabt omkring dem, men som selv vil gå tabt før de kan udrette det som de kæmper så alvorligt for. Vil alle lærere og studerende lære før de går videre med hvordan de behandler sig selv, så de kan samarbejde forstandigt med Gud, og bære Hans budskab, og gøre Hans arbejde, og ikke afskære den tid, hvor der er mest brug for dem?