Hver Enkel må Studere.
I al sand lærervirksomhed er det personlige absolut nødvendigt. Kristus behandlede i sin lærervirksomhed mennesker personligt. Det var ved personlig kontakt og forening at han oplærte de tolv. Det var i det hemmelige, ofte til kun en tilhører, at han gav hans mest dyrebare belæring. For den ærede rabbiner ved nattesamtalen på Oliebjerget, til den forhadte kvinde ved brønden i Sykar, åbnede han sine rigeste (74) skatte; for i disse tilhørere så han det modtagelige hjerte, det åbne sind og den åbne ånd. Selv hoben der så ofte trængte hans skridt var ikke for Kristus en tilfældig masse af menneskelige væsner. Han talte direkte til ethvert sind og appellerede til ethvert hjerte. Han holdt øje med tilhørernes ansigter, lagde spor af oplysning i ansigtsudtrykket, det hurtige og forstående blik, som fortalte at sandhed havde nået sjælen; og i hans hjerte dirrede den passende tone af medfølende glæde...