Hos verdslig ungdom bliver interessen for selskab og fornøjelser gerne den altopslugende lidenskab. At være optaget af klæder og gå på besøg, at give efter for appetit og lidenskab og at hvirvle rundt i malstrømmen af selskabelige udsvævelser, synes at være det store mål i livet. De bliver ulykkelige og usikre dersom de bliver overladt til sig selv. Deres højeste ønske er at blive smigret og at gøre indtryk på andre. Og når denne sygelige trangen ikke bliver tilfredsstillet, synes livet helt uudholdelig.