Dette kunne måske have været rigtigt, hvis smagen aldrig var blevet ødelagt. Der findes en naturlig smag og en fordærvet smag. Forældre, der har lært deres børn at spise usund og stimulerende føde hele deres liv - til smagen er ødelagt og de kræver lerjord, grifler, brændt kaffe, tepulver, kanel, kryddernelliker og krydderier - kan ikke hævde, at appetitten kræver, hvad organismen behøver. Smagen er blevet udviklet forkert, indtil den er blevet fordærvet. Mavens ædle organer er blevet pirret og forbrændt, indtil de har mistet deres fine følsomhed. Enkel, sund føde forekommer flov. Den mishandlede mave vil ikke udføre sit arbejde, medmindre den drives til det af de mest stimulerende stoffer. Hvis disse børn fra små var blevet opdraget til kun at spise sund mad tilberedt på enkleste måde, så dens naturlige egenskaber så vidt muligt blev bevaret, og man undgik kødmad, fedtstof og alle former for krydderier, så ville smagen og appetitten have været uskadt. I deres naturlige tilstand ville de for en stor del kunne angive, hvilken føde der passer bedst til organismens behov. |