Dersom alle, der bekendte sig til at være Kristi efterfølgere, var det i virkeligheden ville de have Kristi sind og gøre Guds gerninger. De ville stå imod fristelsen til at føje selviske begær, og de ville vise, at de ikke kunne nyde verdens frivole fornøjelser i stedet for at benytte det privilegium at samles med Kristus ved gudstjenesten. De ville da øve en afgjort indflydelse over andre og lede dem til at følge deres gode eksempel.