En oplevelse med en falsk profet I går aftes kom en ung mand, som ingen af os kendte - men han sagde, at han var en bror fra Victoria i Australien. Han bad om at tale med Søster White. Det var aften, og jeg afslog at se ham. Men vi inviterede ham til at blive hos os om natten og spise morgenmad sammen med os. Da vi havde holdt morgenandagt og skulle til at gå til vore forskellige opgaver, rejste den unge mand sig og bød os sætte os. Han sagde: ”Har I nogen salmebøger? Vi vil synge en salme, og så har jeg et budskab til jer.” Jeg svarede: ”Hvis du har et budskab, så giv os det med det samme, for vi skal hurtigst muligt have posten af sted og har ingen tid at spilde.” Så begyndte han at læse op af noget, han havde skrevet. Han forkyndte blandt andet, at dommen over de levende nu var begyndt... |