Da Laban mødte Jakob spurgte han hvorfor han havde stjålet uforvarende og bortført sine døtre som fanger med sværd. Laban sagde til ham: »Det stod nu i min magt, at handle ilde med dig; men din faders Gud sagde til mig i nat: Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt ord til Jakob!« Så fortalte Jakob Laban om det dårlige ædelmod han havde udvist mod ham, og at han kun havde søgt sin egen vinding. Han appellerede til Laban til at rette op på sin opførsel så længe han var der, og sagde: »Det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af min hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om dagen og om natten; om dagen fortærede heden mig, om natten kulden, og mine øjne kendte ikke til søvn.«