Gode mennesker, hvis generelle optræden var efterligning værdig, er en særlig forhånelse mod Gud når de synder. De får Satan til at juble, og bespotter Guds engle med fejl fra Guds udvalgte redskaber, og giver uretmæssig mulighed for at løfte sig selv imod Gud. Herren har selv ledt Moses på en særlig måde, og har åbenbaret Sin herlighed for ham, som for ingen andre på jorden. Han var naturlig utålmodig, men havde ikke taget fast greb på Guds nåde og bedt så ydmygt for visdom fra himlen at han blev styrket fra Gud og havde overvundet sin ilterhed, så Gud kaldte ham for den mest sagtmodige mand på jordens overflade. |