Det har været min tanke, at samtidig med at vi holder vore børn borte fra verdslige fornøjelser, hvis indflydelse virker demoraliserende og vildledende, så må vi i stedet give dem en harmløs adspredelse for at lede dem ind på de »liflige veje«, hvor der ingen fare er. Et Guds barn behøver ikke at have en trist og sørgmodig erfaring. Guddommelige befalinger og guddommelige løfter viser os, at sådan er det. Visdoms veje er »liflige veje, og alle dens stier er lykke«. Verdslige fornøjelser virker fordummende, men for et øjebliks nydelse er der mange, som ofrer Himmelens venskab og al dens fred, kærlighed og glæde. Men disse selvvalgte glæder vil snart virke modbydelige og utilfredsstillende.