I disse tider, hvor aviserne bringer mange uhyggelige detaljer om den modbydelige drukkenskab og forfærdelige kriminalitet, er der en tilbøjelighed til at blive så fortrolig med forholdene, som de nu er, at man ikke er klar over, hvad betydning der ligger i, at det står sådan til. Der sker voldshandlinger i landet. Der nydes stærke drikke mere end nogen sinde før. Og aviserne omtaler meget udførligt de efterfølgende forbrydelser. Men trods de mange beviser på den tiltagende lovløshed er der kun få, der standser op og tænker alvorligt over, hvad alt dette kan betyde. Næsten uden undtagelse roser alle sig af den oplysning og fremgang, der er i vor tid. . . . |