Sejr ved Kristus. - Vi ser, hvor vigtigt det er at vinde sejr over appetitten. Kristus vandt sejr, og vi kan vinde sejr ligesom Kristus gjorde. Han gik sejrende ud af kampen, og der er sejr for os. Hvad udrettede han for menneskeslægten? Han højnede menneskets moralske værd. Vi kan blive sejrherrer ved vor fyldestgører. I Kristus er der håb for de mest håbløse. »Hvis en neger kunne skifte sin hud, en panter sine striber, så kunne og I gøre godt, I mestre i ondt!« »Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.« Dette er Guds rige løfter. Hvorfor kom Kristus til Jorden? For at repræsentere Faderen. Hvilken inderlig kærlighed og medfølelse! Han kom for at skænke evigt liv og sønderbryde hvert åg. Da Gud gav sin Søn, gav han hele Himmelen. Han kunne ikke give mere. |