Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 64. 402.     Fra side 405 i den engelske udgave.tilbage

Mere lys
Mørket tog ikke imod det.

I lighed med den store lærer må de som bekender sig til at elske sandheden, være i besiddelse af sand ydmyghed. De som flittigt har gravet i Ordet og har opdaget sandhedens dyrebare åre, hemmeligheden som har været skjult fra evighed af, vil ære Jesus som er kilden til al sandhed, ved at de i deres karakter åbenbarer den helliggørende kraft i det de tror på. Jesus og hans nåde må bo i sjælens tempel. Da vil han blive åbenbaret i tale, i bøn, i formaninger og i forkyndelsen af den hellige sandhed, for dette er hemmeligheden ved åndelig fremgang. Når vor egen gamle natur præger vort arbejde, vil sandheden vi fremholder for andre, ikke helliggøre og forædle vort eget hjerte og det vil ikke vidne om at vi er kar som Mesteren kan bruge. Det er kun gennem inderlig bøn vi kan have et nært samfund med Jesus og ved en sådan velsignet forbindelse vil ordene og indstillingen blive præget af Kristi ånd. Alle behøver at våge. Jesus, vor dyrebare frelser, formanede os til at våge. Ikke et eneste øjeblik må vi slappe af ved kontrollen over vor egen onde natur. Hjertet må bevares før noget som helst andet af det vi bevarer, for fra det udgår livet. Vogt tankerne, så du ikke synder med læberne.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.