Under skuffelsen som fandt sted efter at tiden i 1844 var gået, opstod der fanatisme af forskellig slags. Nogle mente at de retfærdiges opstandelse alt havde fundet sted. Jeg blev sendt med et budskab til dem som troede dette, således som jeg nu har et budskab til jer. De erklærede at de var blevet fuldkomne, at legeme, sjæl og ånd var hellige. De frembragte lignende foreteelser som I har gjort, og de forvirret både sit eget og andres sind med de underfulde antagelser de havde. Disse menneskene var alligevel vore kære trossøskende, og vi længes efter at kunne hjælpe dem. Jeg gik til de møder de havde. Det var stor ophidselse med larm og forvirring. En kunne ikke skælne det ene fra det andet. Nogle syntes at have et syn og faldt til gulvet. Andre hoppede, dansede og skræk. De erklærede at fordi deres naturlige menneske var renset, var de rede til at blive forvandlet. Dette gentog de om og om igen. Jeg frembar mit vidnesbyrd i Herrens navn med hans irettesættelser af disse manifestationer.