Adventisthjemmet kapitel 63. 302. Fra side 388 i den engelske udgave. | tilbage |
Fejl som velstående fædre ofte gør. - De forhold som et barn lever under, vil ofte have større indflydelse end forældrenes eksempel. Der findes velstående forældre som forventer at børnene skal være sådan de selv var i ungdomsårene, og som skylder på tidsånden dersom dette slår fejl. Men de har ingen ret til at stille sådanne krav til børnene, dersom de ikke vokser op under lignende forhold som de selv gjorde. Faderens miljø har måske gjort ham til det han er. Han var fattig da han voksede op og måtte arbejde og slide. Hans karakter blev formet i fattigdommens hårde skole. Han blev tvunget til at være nøjsom i sine krav, flittig i sit arbejde og enkel i sin smag. Han måtte bruge sine evner og kræfter i arbejdet, for at skaffe penge til mat og klær. Han måtte være sparsommelig. Mange fædre slider for at skaffe børnene gode kår, heller end at lade dem begynde der de selv begyndte. Dette er en almindelig fejltagelse. Dersom børene nu til dags måtte lære i samme skole som sine forældre, ville de blive lige nyttige som dem. Fædrene har forandret de forhold børnene vokser op under. Mens fattigdommen var deres egen læremester, bliver deres sønner omgivet af overflod. Alle behov bliver dækket. Faderens karakter blev dannet under nøjsomhedens strenge disciplin. Alle ubetydelige goder blev værdsat. Sønnens vaner og karakter vil ikke blive formet af de forhold som en gang eksisterede, men af den nuværende situation - magelighed og livsnydelse. . . . Det er ikke til at undgå at han bliver præget af den overdådighed som omgiver ham på alle kanter. |