De om er optaget af selskabelighed, giver ofte efter for dette karaktertræk til det bliver en altoverskyggende lidenskab.. . . De kan ikke holde ud at læse i Bibelen eller meditere over himmelske ting. Dersom der ikke er noget spændende at foretage sig, føler de sig ilde til mode. De har ikke evnen til at være lykkelige, men bygger sin lykkefølelse på samværet med andre som er lige tankeløse og skødesløse som dem selv. De mentale kræfter som de kunne benytte til ædle formål, sløser de bort i dårskab.