»Når vi søger efter et passende sprog til at beskrive Guds kærlighed, opdager vi, at ord er for tamme, for svage, alt vor langt væk fra temaet, og vi lægger vort skriveredskab fra os og siger: »Nej, den kan ikke beskrives.« Vi kan kun gøre som den elskede discipel at sige: »Se, hvor stor en kærlighed faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.« [1 Joh. 3,1] I et forsøg på at beskrive denne kærlighed, føler (180) vi os som små børn, der forsøger at sige deres første ord. I stilhed tilbeder vi; for stilhed angående denne sag er den eneste veltalenhed. Denne kærlighed kan ikke beskrives af noget sprog. Det er Guds hemmelighed i kødet, Gud i Kristus og guddommelighed i menneskelighed. Kristus nedbøjet i en usammenlignelig ydmyghed, så at han i sin ophøjelse til Guds trone også kan ophøje dem, der tror på ham, til at sidde sammen med ham på hans trone. Alle, der læges i ham, vil blive gjort hele.«