Salomon blev begavet med forunderlig visdom; men verden drog ham bort fra Gud. Vi må være ivrige for at passe godt på vore sjæle, så verdens bekymringer og tiltrækning ikke optager den tid der bør bruges på evige ting. Gud advarede Salomon om hans fare, og i dag advarer han os om at ikke bringe vore sjæle i fare ved venskab med verden. »Drag bort fra dem,« beder han indstændig, »og skil jer ud, . . . (503) Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.«—The Review and Herald, februar 1, 1906. |