Moses var større end nogen der havde levet før ham. Han var blevet højt æret af Gud, fik privilegiet at tale med Herren ansigt til ansigt, ligesom en mand taler med en ven. Han fik lov at se det klare lys og overmådelige herlighed der omgav Faderen. Herren udfriede, gennem Moses, Israels børn fra den ægyptiske trældom. Moses var mellemmand for sit folk, stod ofte mellem dem og Guds vrede. Når Herrens vrede blev optændt stærkt imod Israel for deres vantro, knurren og deres alvorlige synder, blev Moses kærlighed til dem prøvet. Gud ville udslette dem og gøre ham til et mægtigt folk. Moses viste sin kærlighed til Israel ved at han gik i forbøn for dem. I sin fortvivlelse bad han til Gud om at vende Hans hæftige vrede og tilgive Israel, eller udslette hans navn af Sin bog. |