Men Maria valgte at blive ved graven, tænke over det hun havde set og bedrøvet over tanken at hun kunne være blevet bedraget. Hun følte at nye trængsler ventede hende. Hendes sorg blev fornyet, og hun brød ud i bitter gråd. Hun bøjede sig ned for at se ind i graven igen, og beskuede to engle klædt i hvidt. Den ene sad der hvor Jesu hoved havde ligget, den anden hvor Hans fødder havde været. De talte ømt til hende og spurgte hvorfor hun græder. Hun svarede: »Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« Joh. 20,13.