Herren betragtede med velbehag disse unge hebræeres trofasthed og selvfornægtelse, og hans velsignelse fulgte dem. Gud gav dem »kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme«. Dan. 1, 17. Da den treårige uddannelse var forbi, prøvede kongen deres duelighed og kundskaber, og »der fandtes iblandt dem alle ingen, som kunne måle sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja, og de trådte derfor i kongens tjeneste. Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige«. Dan. 1, 20.