Apostlens virksomhed indskrænkede sig ikke til offentlige prædikener; der fandtes mange, som man ikke på den måde kunne komme i forbindelse med. Han brugte megen tid på husbesøg, hvor han benyttede sig af den fortrolige samtale inden for hjemmets kreds. Han besøgte de syge og sørgende, trøstede de lidende og støttede dem, som var tyngede. Og gennem alt, hvad han sagde og gjorde, ophøjede han Jesu navn. Således arbejdede han ”i svaghed og frygt og megen bæven”. Han bævede for, at hans lære skulle åbenbare et indtryk af noget menneskeligt i stedet for det guddommelige.