Nogle af dem som var med i disse bevægelser, fik sin sunde fornuft igen og blev klar over sin vildfarelse. Nogle hadde været udmærkede, ærlige mennesker, men de tænkte at en helliggjort natur ikke kunne synde, og således var de blevet fanget i Satans snare. De havde ført sine idéer så langt at det blev til skade for Guds sag. De angrede bittert, og nogen blev senere blandt vore mest pålidelige mænd og kvinder. Men det var andre som altid senere gik omkring og var bedrøvet. Vi kunne ikke nogen gang få dem til at føle at de var værdige til at arbejde for den frelser hvis dyrebare sak de havde vanæret så stærkt.