Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 60. 371.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Forberedelse for den sidste krise*

Ikke forene sig med verden.
Vi må ikke indgå noget kompromis med dem som erklærer Guds lov for ugyldig. Det er ikke trygt at stole på dem som rådgivere. Vort vidnesbyrd må ikke være mindre afgjort og klart nu end tidligere. Vi må ikke dække over vort virkelige standpunkt for at tækkes store mænd i verden. De kan ønske at vi skal forene os med dem og godtage jeres planer. De kan komme med forslag med hensyn til vor fremgangsmåde, noget som kan give fjenden en fordel på vor bekostning. ”Kald ikke alt for sammensværgelse som dette folk kalder sammensværgelse!” (Es 8,12.) Mens vi ikke skal søge strid og fornærme andre unødvendig, må vi fremholde sandheden klart og afgjort og stå fast på det som Gud har lært os i sit ord. I må ikke se til verden for at lære hvad I skal skrive og trykke eller hvad I skal sige. Alle jeres ord og gerninger må vidne: ”Det var jo ikke opdigtede sagn vi holdt os til” (2Pet 1,16). ”Derfor står også profetordet endnu fastere for os. Dette ord bør I have klart for øje, for det er en sådan lampe som lyser på et mørkt sted” (2 Pet 1,19).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.